Velkommen på Elke's vandreblog

Pilgrimsseminar i Viborg

2008-01-27T22:37:00.000+01:00

Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig weekend i Viborg

http://www.viborgpilgrimscentrum.dk/pjece-endeligversion-2.pdf

De der har planlagt dette arrangement har virklig gjort et stort og vellykket arbejde! Det var meget afvekslende, med pilgrimsvandring i mørke blæst og regn og vandring ved flot solskinsvejr. Der var film, spændende foredrag og informationer, fra både Norge, Sverige og Danmark! God forplejning havde de også sørget for (især supperne fredag aften!)!
Derudover var det også dejligt at møde pilgrimme fra hele landet!
Så - mange tak for denne dejlige weekend!
Der vil ret snart komme billeder fra turen ind her på siden

17 dage Hjemme i Fiskebæk

2008-01-27T22:36:00.001+01:00

22. december 2008

17 dage hjemme i Fiskebæk

Efter fem uger i Spanien – fire som Pilgrim på Caminoen og en som turist i Santiago, så jeg frem til at komme hjem til familien i Fiskebæk!
Hjemturen var dog ikke uden forhindringer. Tirsdag den 4.12. tog jeg fra Santiago til Madrid, der blev jeg hentet af Pablo – han og Elisabeth havde været så søde at hjælpe med husly og kørsel igen!

Efter at vi, i lufthavnen i Madrid, havde fået mine tasker i bilen og jeg sat bagagevognen på plads, ville jeg skynde mig hen til Pablo, da han parkerede hvor der var parkeringsforbud.
Jeg var jo i rigtig god form ;-) så jeg ville løbe hen til ham…...hele min krop var indstillet på at skulle frem i fuld fart…..men benene var ligesom låst fast, så jeg røg med fuld kraft ned på asfalten!! Føj det gjorde ondt! Det viste sig, at sløjfen fra den ene vandrestøvle havde sat sig fast i en hægte fra den anden støvle! Jeg havde svært ved at komme op igen, men der var et gelænder jeg kunne trække mig op i! Der var godt nok en mand lige et par meter fra mig, der gjorde som om han ville hjælpe mig, men det var tydeligt at han nok syntes det ville være for hårdt at skulle få mig på højkant!
Pablo havde ikke opdaget noget – men det var ikke til at skjule for ham, at jeg ikke havde det helt godt! Jeg kunne ikke bruge min venstre arm – havde vildt ondt i den. Desuden ondt på venstres bens lår, hjertebanken og sved stod bare fra ansigtet! Synd – hvad!? Han syntes jeg skulle til lægen – det syntes jeg ikke, regnede ikke med at det var andet end smerter fra slaget, der skulle nok komme mange blå mærker, tænkte jeg! Da vi kom hjem til Elisabeth, syntes hun også at vi skulle til lægen, men jeg var så heldig at hun havde nogen gode piller, så i løbet af aftenen kunne jeg strække armen lidt igen! Jeg gik dog i seng med blusen på – kunne ikke overskue hvordan jeg skulle få den af, selv om Elisabeth gerne ville hjælpe.
Onsdag aften blev jeg hentet i Billund af Kristina og Hans Jørgen! Der gik kun et kvart minut, så havde Kristina med hendes falkeblik opdaget at jeg havde et problem med armen. Torsdag aften havde de brokket sig så meget (Hans Jørgen og Kristina) at jeg tog på skadestuen…..der var et brud i skulderen og jeg skulle have armen i en slynge – en uge i en fast slynge, derefter to uger i en løs slynge! Meget hyggeligt ;-)
Bortset fra det bøvl med armen var det rigtig dejligt at komme hjem! Hans Jørgen og Kristina havde virkelig gjort det hyggeligt for mig, med julepynt, juleblomster, rugbrød med ost og sennep og dejlige fødselsdagsgaver: Bl.a. stor buket langstilkede røde roser, lækkert undertøj, en bog, en digital billedramme med billeder indlagt fra min tur!
De næste dage var også dejlige – der blev ved med at komme buketter, blomster, kort og gaver!

Alle syntes at det var trælst for mig at jeg brækkede skulderen på vej hjem og selvfølgelig var det ikke smart. Men jeg var (og er stadig) så opstemt, taknemmelig og glad for den dejlige pilgrimsvandring og ferie jeg lige havde været på, at jeg tog det meget let (lige bortset fra det der med at jeg efter fem ugers ferie skulle ringe på arbejdet og melde mig syg!).
Men det er selvfølgelig træls for familien ;-) der er mange ting de skal hjælpe mig med!

3. december i Santiago, lidt om pilgrimsbevaegelsen

2007-12-03T20:18:00.000+01:00

Spurgte i garr pa Pilgrimskontoret, hvor mange pilgrimme der er ankommet i Santiago i november maaned. Et klik paa computeren fortalte: 2578 - deraf 15 fra Danmark (en af dem fra Fiskebaek ;-) Hele aaret 07 er der indtil nu ankommet 113.285 pilgrimme - heraf 831 danskere!

Historien/legenden

Jeg har lyst til at fortaelle lidt om hvordan pilgrimsbevaegelsen i Nordspanien er opstaaet. Saa hvem der ikke har lyst til lidt historie (legende) boer springe det naeste over:

Apostlen Jakob (paa spansk Santiago) havde faaet til opgave at missionere i Spanien (dengang Hispanien). Da han i aaret 44 vendte tilbage til Jerusalem, blev han paa befaling af Herodes Aquippa halshugget. For at hans tilhaengere ikke skulle have mulighed for at faa reliquer, skulle hans lig ende som foede for vilde dyr. Det lykkes dog Jakobs tilhaengere at bortskaffe liget og sejle det til stedet, hvor han missionerede - Spanien (den robåd disciplene ankom med skulle være drevet i land på Cap Finisterre som ligger cirka 85 kilometer inde i landet, der også benævnes verdens ende, hvorfor mange pilgrimme vælger både at besøg Santiago de Compostella og Cap Finisterre). Liget blev begravet og senere blev de to der havde foert liget til Spanien begravet samme sted. Aar 823 oplevede en eneboer et storslaaet stjernesyn og hoerte englesang! Dette syn viste vejen til gravpladsen. Man fandt tre kister og paa den ene stod: Her hviler Santiago, soen af Zebadäus. Pave Leo d. 2. bekraeftede aegtheden af reliquerne baade af apostlen Jakob og hans to "elever" Athamasius og Theodosius. Navnet Compostella stammer enten fra Campusstallaer - stjernebilleder eller Compostium - lille kirkegaard!
Legenden fortæller videre at der mange år efter begravelsen af Sct. Jacob pludselig var mange stjerner på himlen over graven. Man grundlagde i år 829 byen Santiago de Compostela og byggede en kirke på stedet, der siden hen har vokset sig til den nuværende katedral. Byen fik i øvrigt navnet »Campus stellae« (stjernens mark), på grund af legenden om at en stjerne havde vist de kristne hen til Jakobs grav. Hvorvidt legenden er sand, og om det virkelig er Sct. Jacobs grav, man byggede ovenpå, kan ikke fastslås med sikkerhed, men under alle omstændigheder grundlagde en kristen kult i Galicien en kirke på netop det sted og siden dengang har det været et velbesøgt pilgrimssted. Genopdagelsen af Sct. Jacobs grav skete i det niende århundred, da Spanien var besat af de muslimske maurere!
Pilgrimme i hundredetusindvis fra hele verden er siden stroemmet til Santiago de Compostella. Opfyldte man visse betingelser, fik man tilgivet sine synder. Betingelserne var bl.a. at man skulle roere ved en skulptur af Jakob, naar man kom ind i kirken (kunne jeg ikke, da den er beskyttet af et "hegn", fordi det slidder for meget paa ham;-) , samtidig skal man medens man ser op paa alteret sige en boen! Jeg mener ogsaa at man skulle (skal) aflaegge "Beichte", pinligt husker stadig ikke hvad det hedder paa dansk (bede om syndsforladelse?). Ved ikke om der er andre ritualer. Nogle gik altsaa for at faa syndsforladelse, andre pilgrimme gik fordi det var en straf (ligesom ham den unge mand jeg har fortalt om), andre igen gik turen for andre - fik altsaa penge fra velstillede, der paa den maade ikke selv behoevede at ulejlige sig.
Det var meget kortfattet - der findes masser af litteratur om emnet, hvis i vil vide mere om det!
Mine tanker omkring pilgrimsbevaegelsen og om min egen pilgrimsvandring
Pilgrimstanken er altsaa "meget katolsk" - Luther var imod pilgrimsvandring, jeg tror han mente at det var spild af tid!
De senere aar er pilgrimsvandringen blomstret meget op! Det har nok flere forskellige grunde. Og egentlig synes jeg det er ligemeget, hvorfor man gaar paa vandring og om det er ud fra en katolsk tankegang - der kan jo aldrig komme noget daarligt ud af det! Jeg har ikke moedt en pilgrim, der sagde at han/hun hovedsaglig gjorde det af religioese grunde! De fleste gjorde det, forde de havde brug for at overveje deres arbejdsmaessige situation. Ogsaa parforholdsproblemer var hos mange en grund til vandringen. Ingen af dem jeg har snakket med, syntes at vandringen havde vaeret forgaeves i.f.t. de spoergsmaal de tumlede med! Jeg synes det er en fantastisk maade at proeve at faa styr paa problemerne paa! Maaske skulle vi sende psykologer, psykiatere og terapeuter paa vandring - ikke fordi jeg tror at alle problemer kan loeses paa den maade - men det er godt at kende muligheden!
Det er naturligvis ikke saadan, at alle der gaar denne tur har problemer! Jeg gik ikke turen pga problemer....og dog? Sidste aar d. 4.12. tumlede jeg med "problemet": Hvad laver jeg naeste aar paa denne tid? Jep - luksusproblem!!
Paa det tidspunkt hvor jeg besluttede mig for pilgrimsvandringen var det nok en slags flugt fra at holde foedselsdag. Det kan maaske virke lidt beskedent, at jeg ikke vil fejres (i hvert fald for dem der ikke kender mig;-)?! Men hold da op sikke en foedselsdagsgave jeg har faaet! Det havde jeg i min vildeste fantasi ikke forestillet mig! En gave der varer fem uger! Ja egentlig mere! For den startede da jeg havde truffet beslutningen - siden har jeg laest en masse om pilgrimsvandring og siden da har jeg vaeret paa flere vandringer end nogen sinde! Opbakningen fra familien og venner! Pilgrimsvandringen! Ferien i Santiago! Turen til Finesterre! Alle de mennesker jeg har laert at kende undervejs! Jeg kunne blive ved! Da jeg "ankom" for godt en uge siden, kunne jeg ikke svare paa, hvad jeg har haft ud af vandringen. Det ser ud til, at det begynder at dukke op nu! Maaske kommer der, naar jeg er kommet hjem, en konkulusion af hele turen, hvem ved? Det kan ogsaa vaere at dette var det afsluttende indlaeg (saa tak for interessen!!)
I hvertfald foeler jeg mig (som sagt foer?): meget glad, priviligeret og taknemmelig!

3. december foedsledag i Santiago

2007-12-03T19:58:00.000+01:00

Hejsa allesammen! Tusind tak for alle de soede hilsener - sms - mails - opkald og hilsener paa bloggen her! Jeg maa indroemme, at jeg havde taenkt lidt paa, om jeg mon ville synes, det alligevel var lidt traels at vaere alene i dag! Men nej, jeg har haft en dejlig dag - bl.a. fordi saa mange har taenkt paa mig og sendt hilsener! Det startede med en meget soed hilsen meget tidligt i morges (jeg tror ikke kl var meget over fem!) fra Hans Joergen! Og saa fortsatte det ellers resten af dagen! Ogsaa et par af de pilgrimme jeg har laert at kende har enten ringet eller sms'et. Foedselsdagshilsnerne startede saadan set allerede i gaar! Saa selv om jeg egentlig ville vaere alene i dag - har jeg bestemt ikke foelt mig ensom! TAK FOR DET!

Ragnhild gav mig inden jeg rejste en lille soed bog, hun havde lagt et laesemaerke ind paa siden med teksten: Oensker du at markere dagen for dig selv, saa goer det alene. Ensomhedens privilegium er ogsaa en smuk gave til dig selv.

Dagen har vaeret perfekt, jeg har kunnet nyde ensomhedens privilegium, uden at foele mig ensom!

Forresten.....de der altid har givet mig skylden for, at der var uvejr (mildt sagt), den 3. 12. 99, kan lige taenke lidt over, hvorfor vejret har vaeret godt i Santiago i dag....?!

Jeg startede dagen tidligt! Fik hende paa hostellet til at tage et billlede af mig da jeg fik morgenmad, saa jeg kan vise familien derhjemme at jeg ikke er nedtrykt en dag som i dag! Det lykkes ikke lige med det samme! Det billede hun fik taget viste mig med en hoenseroevsmund (sig nu ikke at saadan plejer jeg at se ud!!). Saa hun maate efter det igen - pinligt, jeg som ikke gider at blive fotograferet, og jeg kunne ikke engang forklare hende hvad det gik ud paa! Ikke fordi jeg saa trist ud - der var smil i oejnene, men paa billede nr to naaede det altsaa til munden ;-)

Derefter gik jeg en lang tur med en mp3 afspiller, der (paa tysk) guidede mig gennem byen! Det var rigtig godt! Jeg havde gemt denne tur til i dag - det var saa maaske ikke den bedste ide, da en del af de museer jeg blev guidet til har lukket om mandagen! Saa jeg maa herned igen!! Jeg var rigtig i humoer til at blive fotograferet i dag (min nye stil?), saa jeg bad en tilfaeldig mand om at fotografere mig foran kathedralen. Da jeg lidt efer kom om paa den anden side af Kathedralen var han ogsaa der! Han begyndte at fortaelle en masse om stilen paa de forskellige dele af Kathedralen. Han vidste alt om Santiago og Kathedralen. Saa spurgte han om noget, jeg forstod at han ville tage endnu et billede af mig, et specielt sted! Jep - den var jeg med paa! Hm.... her skal lyde en advarsel og/eller opfordring til alle foraeldre...soerg for at jeres boern laerer flere sprog end det soenderjyske!! Han ville ikke fotografere mig et specielt sted. Nej han ville give en drink paa en speciel bar!! Naa han var nu meget interessant og ikke spor farlig....men han kunne have vaeret en af den slags maend min mor, stadigvaek, selv om jeg naesten var 50 (hun har ikke sagt noget om det i dag!) advarer mig i mod!! Her til aften har jeg spist rigtig laekker mad, det bedste i de fem uger jeg har vaeret i Spanien! Advocado med rejer og krabber! Kalvekoed med pommesfritter! Ost! Dertil god roedvin! Tror ellers ikke jeg bliver afhaengig af spansk mad! Kristina spurgte hvad jeg ku taenke mig at spise, naar jeg kommer hjem - det var jeg ikke laenge om at finde ud af: rugbroed med ost og sennep!

Ragnhild og Hans Georg: Tak for den soede hilsen i gaar - men Ragnhild....har Hans Georg laest det du skrev inden du satte hans "underskrift" under??

Stinsen: Jeg glaeder mig ogsaa rigtig meget til at komme hjem og faa det foedselsdagsknus du lovede mig i morges ;-)

Linda: Selvfolgelig ser jeg din hilsen her...mange tak, ogsaa for sms og det var ogsaa meget dejligt at snakke med Ida Maria!

Dieter: Mange tak for din hilsen! Undrer mig over en hilsen fra dig uden spydige bemaerkninger;-) Naa dem har jeg nok tilgode;-)

Leif: Jeg ser frem til at holde et l a n g t foredrag for dig - lover du at holde oeje med pauserne?! Du ved, hvis ikke det ligefrem drejer sig om computerspil, er det ikke pauserne jeg er mest vild med ;-) (Puha kommer til at taenke paa, at da var du da vidst godt traet af mig....? Nu sig ikke at du taenker "Ogsaa da?")

Jes Peter: Tak for jeres hilsen og for snakken da jeg spiste fin middag i afen ;-) !

1.12.07 Santiago - pilgrimsbespisnig!

2007-12-01T13:05:00.001+01:00

Vil bare lige fortaelle at vejret ikke er specielt godt! Det har regnet! Det var da omsidder en nyhed ;-) men nu varer det jo heller ikke mange dage foer jeg vender snuden retning Dk, saa pyt med det!
Jeg vil fortaelle om en tradition, der muliggjorde at jeg kom ud at spise - gratis! 1489 oprettede kong Fernando og Isabella et pilgrimsherberg "Hospital de los Reyes Catòlicos". I dag er det et hotel (meget fornemt 5 stjerner), verdens aeldste, "Parador Nacional".
Man dukker op i parkeringshuset(!), enten til morgenmads-, middagsmads- eller aftenmadstid, og viser sit Compostella til en mand der sidder i et "glasbur". Derefter gaar man op i koekkenet, der har kokken allerede portionsanrettet maden til det antal pilgrimme ham manden fra parkeringshuset har ringet og fortalt k0mmer. Vi fik hver to tallerkner, paa den ene var der en halv aubergine fyldt med en slags kartoffelmos med koed i. Paa den anden tallerken var der pommes fritter og to spejlaeg med skinke henover. Desuden kunne vi tage frugt. Vi fik ogsaa et par flasker vin og et par flasker vand! Vi spiste i et lille lokale, specielt til pilgrimme - altsaa ikke i de fine gamkker! Dette kan man goere indtil tre dage efter man har faaet udleveret Compostellaen - de tar dog kun imod hoejst 10 pilgrimme pr maaltid! Vi var fem og havde det meget hyggeligt!
Grethe: Hvis det er meningen at goere mig misundelig.....det lykkes! Men god fornoejelse med Sofie!

30.11.07 Santiago

2007-11-30T13:53:00.000+01:00

Lidt nyt igen fra Santiago: Onsdag morgen spiste jeg morgenmad sammen med Maja fra Schweiz, det var meget hyggeligt, men ogsaa vemodigt, da hun skulle hjem den dag (hun har vaeret paa vandring siden juli(!!). Vi har haft en del gode samtaler og haaber at ses igen!
Onsdag middag tog vi, Guenther fra Hamborg og jeg, med bussen til Finesterre. Det er ca 88 km herfra. Det var en lang tur (koeresyg!) og landskabet var flot! Fra Finesterre er der knap en times gaatur ud til Kap Finesterre. Vi naaede derud til solnedgang og fandt en klippesten vi kunne sidde paa og nyde skuespillet! Det var fantastisk flot! Vejret var fantastisk (er i ved at vaere traet af at hoere det ;-) det plejer ellers at blaese der, men det var naesten vindstille. Kun lidt krusninger paa vandet. Foer troede man at det var Verdens Ende - og at solen falder ned bag ved eller i vandet og saadan ser det ogsaa ud! Jeg sad og taenkte "det her er vidst det bedste eller flotteste jeg har oplevet paa turen, simpelthen hoejdepunktet!" - men det har jeg vidst ogsaa sagt nogen gange foer - gad vidst, hvornaar jeg beslutter mig for, hvilken oplevelelse der har vaeret den bedste?!
Der var en mange andre pilgrimme ude paa klipperne for at se solnedgangen! Stor gensynsglaede da jeg moedte dem fra Venezuela. Gisela dukkede ogsaa pludselig op der. Hun havde braendt hendes vandrestoevler, fortalte hun. Det var foer en tradition, at man braendte sit toej, eller andet nar man ankom der. Jeg syntes ikke lige jeg havde noget jeg havde lyst til at braende.
Da vi skulle til at gaa derfra. moedte vi det hollandske par, jeg er rendt paa mange gange. De fortalte at de lige havde snakket med de to andre danskere. Saa fik vi travlt - dem maate vi indhente! Da jeg fulgtes et stykke vej med dem i loerdags, snakkede de en del om Guenther og Holger fra Hamborg. De kunne ikke forstaa de ikke saa dem mere, de havde haft det rigtig godt sammen og ville gerne moedes med dem igen. Da jeg mandag aften var ude at spise med alle de andre pilgrimme, laerte jeg Guenther og Holger at kende, de efterlyste Michael og Kim fra Dk. Jeg kunne forstaa at der var opstaaet et specielt venskab mellem de fire. Saa stor var gensynsglaeden. Vi gik sammen tilbage til Finesterre og blev enige om at spise sammen om aftenen. Holger maate de vente paa at se til dagen efter, da han var blevet i Santiago. Han vil komme igen naeste aar og gaa turen derud, saa han ville gemme oplevelsen. Vi var blevet enige om at ta bussen tilbage omkring middagstid, torsdag, saa vi kunne naa at komme ned paa stranden for at samle muslingskaller. Unskyld, nu kommer det igen....igen ved flot solskinsvejr! Saa der var soppevejr! Skoent! Foer var det tradition, at pilgrimmene skulle hente en Jakobsmusling ved stranden, som bevis for at de var gaaet vejen! Derfor er Jakobsmuslingen nu symbol for denne vandring. Vi fandt rigtig mange muslinger. Saa beklager, ingen souvenirs til mand og boern, eller hvem der ellers havde gjort sig forhaabninger i den retningen. Der er ikke plads i bagagen til mere. Naar foerst alle muslingerne er kommet paa plads i min rygsaek er der ved at vaere overvaegt;-( desuden er der ikke plads til selv den mindste lille gave! Men der er plads til de to boeger jeg har koebt. Jeg var ved at vaere godt traet af ikke at have noget al laese i og det Hans Joergen har lagt ind paa mobilen var ogsaa "brugt op"! Stor var glaeden da jeg fandt en boghandel med enkelte tyske boeger! I gaar eftermiddag hjalp jeg Guenther med at finde en gave til konen. Om aftenen var vi en del, der var blevet enige om at ta til messe. Vi havde hoert at de ville "svinge" den 50 kg tunge "Botofumeiro". Det er et forsoelvet kar til roegelse. Foer brugte man det for at luften i Kathedralen under messen, var mere taalelig. Da alle de mange pilgrimme spredte en mindre behagelig duft. Nu bruges det kun ved saerlige lejligheder, eller hvis en eller anden betaler for at de goer det. Det var lidt af et skuespil. Karret haenger i et 35 m langt tov. Jeg tror at der alt i alt var 8 kirketjenere i aktion. Saa vidt jeg husker var der fem der trak i tove for at faa det til at svinge. Den svinger til sidst saa hoejt, at den kun er cm fra at roere loftet paa begge sider. To gange er det sket at den er "smuttet" og roeget ud af kirken. Ikke godt at staa i vejen for den ;-) Derefter tog vi igen ud og spiese sammen (14 pilgrimme).
Nu naermer tiden sig, til jeg skal hjem! Pablo fra Madrid har kontaktet mig! Han og Elisabeth er saa flinke, at jeg maa overnatte hos dem igen! Tak for det!
Dieter: Du skriver at det ikke var for at kontrollere mig.....hm, trods alt er du den eneste der har kommenteret at der staar "omnibus" paa Compostellaen! Jeg har ikke helt styr paa hvad der staar! Sylvia maa kunne oversaette for mig!! Men jeg tror der staar at jeg har vaeret saerlig dygtig fordi jeg ikke er koert med bussen ;-)
Ulla: Jep - det var formaalet med hele oevelsen!! Jeg har i lang tid taenkt paa, hvad kan jeg finde paa som kan imponere de kreative veninder! Der er jo ikke noget kreativt, hvor jeg kan overgaa jer - saa jeg taenkte "Jeg maa til Spanien og hente en Compostella"! Det varer nok lige godt og vel en fjorten dage inden i goer mig dette kunststykke efter ;-) Dejligt de unge mennesker blev glad for bogen, forventer den lille fyr kommer til at snakke rigtig dansk....altsaa soenderjysk!
Helle: Tak fordi du tar dig af "opgaven"! Dejligt at have folk hjemme jeg kan stole pa :-)
Grethe: Tak for din soede hilsen.....oev oev, jeg er ikke saa god til det der.....men maaske kommer der en sms fra mig, med et svar paa et eller andet tidspunkt! Jeg vil jo helst sige "Taenk ikke paa det!" Men jeg kan allerede hoere hvordan du vil skaelde ud, som du jo goer saa tit! Du er jo en af dem der er rigtig "god" til at saette mig paa plads ;-)
Leif: Pas paa hvad du sir - jeg tror jeg vil vaere svaer at bremse, naar jeg foerst kommer igang ;-)
Linda: Super du fik laest Hape Kerkeling (og at du foerst gjorde det efter jeg var rejst)!
Svigerinde: Ups....loerdag? Jeg kommer foerst paa soendag! Havde jeg forresten ikke bedt Nikolej om at udsaette bedsteforaeldredagen til naeste uge :-( hoerer Linda tar med ham i dag! Hvordan tror i lige jeg har det med det?! Jeg kan trods alt bedre vaere bedstemor end hun kan!!

2007-11-27T20:55:00.000+01:00

2007-11-27T20:45:00.000+01:00

Santiago de Compostella

2007-11-27T10:42:00.000+01:00

Tak for jeres soede hilsener og lykoenskninger! Ja det var dejligt at "ankomme" - men ogsaa lidt vemodigt. Fortryder at jeg ikke var lidt laengere om det, det er underligt at gaa rundt her nu og vaere turist! Ikke fordi jeg har vaeret speciel hurtig - tvaertimod. Den finske dame jeg delte vaerelse med for et par dage siden har pa samme tid gaaet ca 800 km.....hun er 70 aar!! Saa det er snarere planlaegningen der er galt med! Men nu hvor jeg har vaeret her i naesten to dage begynder jeg at vaenne mig til at vaere turist. Og NEJ Dieter, jeg vil ikke gaa et stykke tilbage!!

Da jeg kom ud af Kathedralen i soendags - lige efter jeg var "landet" henvendte en kvinde sig til mig, hun spurgte hvor jeg kom fra og hvilke sprog jeg taler. Hun blev glad, da jeg sagde tysk (dansk ku hun ikke bruge til noget). Hun kom fra en radiostation i Luxemborg og ville gerne stille nogen spoergsmaal. Der kom en mand med mikrofon til og hun spurgte om alt muligt, jeg tror dog hun blev skuffet. Hun ville vide, hvorfor jeg har lavet pilgrimsvandringen...."Fordi jeg kan lide at vandre og fordi jeg ville lave noget spaendende i forbindelse med min runde foedselsdag"! "Ingen religioese grunde?" Det ville jeg ikke helt forkaste - det var dog det andet der gav mig ideen. Naa men saa ville hun vide hvad jeg har haft ud af turen! Den var ikke nem, jeg var lige landet, havde naesten taarer i oejnene endnu efter den smukke sang i Kathedralen, saa det kunne jeg ikke svare paa! Jeg sagde at det var for tidligt at kunne sige, da jeg lige var ankommet! Jeg ved ikke hvad hun havde regnet med, noget i retning af Shirley Mac Laine eller Paolo Coellos fantastiske oplevelser?! Eller underholdning som Hape Kerkeling? Nixen kan ikke byde paa noget i den retning! Foelte mig lidt dum - gaar over 500 km og saa kan jeg ikke engang fortaelle hvad jeg havde ud af det! I aftes snakkede jeg med en ung mand fra Australien og fortalte ham om journalisten - han sagde at det er det dummeste spoergsmaal en journalist kan stille - det er umuligt at svare paa i loebet af et par minutter! Det viste sig at han er journalist! Og jeg foelte mig pludselig ikke dum, men taenkte at det nok var hende der var dum;-)
Da jeg efter snakken med hende fra Lucemburg gik hen paa pilgrimskontoret og havde faaet min Compostella, blev jeg paa trappen moedt af en mand med kamerea - han stod og filmede da jeg kom ud og jeg gik til siden saa han kunne faa ram paa hans objekt - men der var ikke andre end mig! Han spurgte saa om han maate filme min Compostella! Det fik han lov til og da jeg ville gaa sagde han "Alles gute zum 50zigsten"! Da han saa min overraskelse fortalte han at han havde overvaeret snakken med journalisten, jeg kom bagefter til at taenke paa, om de hoerte sammen og om han filmede mig medens jeg blev intervievet!?
Moedte i gaar middags en pilgrim jeg er stoedt paa nogen gange undervejs, som jeg dog aldrig har snakket med. Hun sagde at de var nogen stykker der ville moedes foran Kathedralen om aftenen for at gaa ud at spise sammen. Det blev en hyggelig aften - desvaerre var ingen af dem jeg har fulgtes med undervejs der. Der var pilgrimme fra New Sealand, Australien, Italien, Oestrig, fem fra Tyskland, USA ....
Fik en lang snak med den ene fra Tyskland. Det er fjerde gang han har taget turen. Hans kone har ogsaa vaeret paa vandringen nogen gange og det har resulteret i en bog der hedder "Wie ich nach Santiago de Compostella ging und ganz woanders ankam" Hannelore Hallek. http://www.frauen-jakobsweg.de/ (foedselsdagsoenske!). Hun holder ogsaa foredrag om emnet - maaske ku det vaere interessant at faa hende op til os og fortaelle om pilgrimsvandring?!
En anden pilgrim har forresten fortalt om en rigtig god film til emnet "Pilgern auf Französisch"!
Jeg regner med at jeg tar med ham fra Hamborg, til Finesterre i morgen eller overmorgen. De fleste gaar ellers derud, saa jeg foeler det er lidt slapt at jeg tar bussen;-(
Dieter: Jeg taenkte nok at du skulle have et bevis for at jeg virkelig er gaaet turen - saa det kommer!

25.11. Pedrouzo - SANTIAGO DE COMPOSTELLA ca 21 km

2007-11-25T19:40:00.000+01:00

Ville tidligst ankomme i morgen.....men allerede i aftes, var jeg klar over at det nok ikke blev saadan. Jeg var simpelthen for taet paa maalet til at kunne dele turen op i flere etapper. Var allerede frisk meget tidlig - saa jeg tog afsted medens det var moerkt endnu. Det syntes min finske bofaelle ikke om, da man ikke kan se pilene naar det er moerkt. Men jeg tog afsted og fulgte landevejen indtil det var lyst nok til at svinge ind paa Caminoen. Det var en flot morgenstund - fuldmaane, klar himmel og frost! Solopgangen var ikke mindre flot - noj hvor foelte jeg mig heldig! Godt jeg var alene, for jeg gik og sang meget af tiden ;-) Bl.a. "Se hvilken morgenstund" og "Danke fuer diesen schoenen Morgen" - nu forstaar i maaske, hvorfor det er bedst jeg gaar alene ;-)

Undervejs moedte jeg to unge piger fra Sydkorea, som jeg har stoedt paa nogen gange. Den ene har vaeret i Koebenhavn - hendes kommentar til vores dejlige land var at der var koldt og dyrt!

Da jeg kom til Monte do Gozo, hvor jeg egentlig ville have blevet til i morgen, var jeg ikke i tvivl om at det ville vaere fjollet - det var formiddag og hvad skulle jeg bruge resten af dagen til der? Desuden var vejret utrolig flot, taenk hvis det regner i morgen og jeg skulle vandre ind til SDC i regnvejr (naa det havde jeg nok overlevet).
Da vejret var saa flot, kunne man fra Monte de Gozo se Santiago. Det var ret fascinierende efter alle de kilometer endelig at se maalet. Endnu stoerre indtryk gjorde det at komme ind i kathedralen....der var messe og en kvinde sang en smuk sang. Puha hvor det paavirkede mig. I kirken moedte jeg flere af de pilgrimme jeg har snakket med undervejs - egentlig rigtig hyggeligt, men min stemning var slet ikke til small talk!
Det gjorde ogsaa noget ved mig, at gaa ind paa pilgrimskontoret og faa min "Compostella". Et dokument, der beviser at jeg har gaet "vejen". Det faar man, hvis man har gaaet mindst de sidste 100 km til SDC. Altsaa ikke noget med bus eller andre hjaelpemidler naar man er kommet forbi 100 km stenen! Cykler man er det 200 km!
"Compostellaen" har egentlig ikke nogen betydning - bare et stykke papir hvor der staar paa at man har vaeret paa en l a n g gaatur. Har taenkt en del over, hvorfor det for nogen er saa vigtigt, at de gider snyde for at faa det!?
For at kontrollere at man virkelig er gaaet, skal man vise sit pilgrimspas, hvori man hver dag har faaet et stempel i fra det sted man overnatter (eller fra kirker, et stempel fra en bar kan saamaend ogsaa bruges).
Hans Henrik: Tak for din lykoenskning i gaar!
Nikolaj: Saadan maa du ikke skrive! Jeg sad og fik taarer i ojnene da jeg laeste din hilsen! Det ser dumt ud her i denne smarte netcafé! Dejlig du havde en god dag i dag! Fornuftig at lege foedselsdag i dag - saa har du jo foedselsdag to dage! Haaber du faar en dejlig dag i morgen! Hyggelig med alle de gaester fra roed stue - det er jeg sikker paa din far og mor ogsaa synes ;-)
Hils Thomas, Maria og far og mor!

Castaneda - Pedroouzo ca 31 km

2007-11-24T20:35:00.000+01:00

Dejlig dag i sol og blaest! Gennem skove (keder jeg jer?) og smaa .....hvad sagde du Dieter? bebyggelser? Men ogsaa en del langs med landevejene! Paa et tidspunkt kom en anden pilgrim op paa min side, han begyndte at tale engelsk til mig, men fik saa oeje paa mit danske flag og spurgte om jeg er dansker! Se saa var det jo meget lettere at kommunikere. Han var sammen med en kammerat, begge fra Koebenhavnomraadet. Det er de foerste danskere jeg har moedt paa Caminoen. Det var meget hyggeligt! Den ene af dem skal vaere hjemme den 3. december, for da har konen foedseldag, godt man ikke har det pres ;-)
De fortalte at de bl.a. har moedt en finsk kvinde, der gaar meget hurtig - hende kom jeg til at moede senere paa dagen.
Jeg ville have stoppet i Santa Irene - men det lykkes ikke, baade herberge og hotel havde lukket, saa jeg travede et par km videre - til Pedrouzo. Der var et stort flot reklameskilt for et pilgrimsherberg, med restaurent! Lige noget for mig....ogsaa lukket! Saa jeg travede laengere ind i byen, sagde til mig selv, at her skulle jeg altsaa finde en overnatningsmulighed, saa jeg ikke skulle gaa i moerke ligesom i forgaars! Saa jeg gik ind paa det foerste cafe og spurgte - de fortalte mig, hvor der er en pension. Da jeg kom ud paa gaden igen, fik jeg oeje paa en pilgrim der saa ligesaa forvirret ud som jeg. Hun raabte ad mig og spurgte om jeg vidste hvor man kunne overnatte! Jep det havde jeg styr paa nu. Det var den finske kvinde! Sammen fandt vi pensionatet og blev enige om at dele et vaerelse. Senere gik vi ud at spise sammen. Det var meget hyggeligt - men det var svaert med kommunikationen. Hun kan svensk, men det er jeg ikke god til. Saa det blev en blanding af svensk, tysk og engelsk!
Storebror: Ja tak, det vil vaere dejligt, hvis du vil forberede min chef paa mit gode forslag!!
Bekymrende at mor ikke ved at jeg kun har storebroedre ;-)

23.11.Melide - Castaneda 8 km

2007-11-24T10:48:00.000+01:00

Havde overvejet at holde fri i dag - fordi det blev til rigelig mange km i gaar og for at traekke tiden lidt ud. Jeg flyver foerst fra SDC til Madrid d. 4.12., saa for ikke at vaer turist alt for mange dage i SDC vil jeg hellere vaere lidt laengere paa Caminoen!
Men da jeg vaagnede i morges, havde jeg alligevel allermest lyst til at ga, saa det gjorde jeg. Haaber jeg kan faa stoppet naar jeg kommer hjem ;-) Da jeg gik i de meget smukke gallisiske efteraarsskove (ved flot solskin) i dag, taenkte jeg pa, at jeg, som ansvarlig sikkerhedssrepraesentant i firmaet vil foreslaa chefen at personalet faar mulighed for at "afspadsere" hver anden dag! Altsa en dag arbejde og en dag spadsertur i skoven! Det vil gavne baade det psykiske og der fysiske arbejdsmiljoe! Uh....jeg kan allerede hoere ham sige - "Det er saa uden loen!" Men nej nej, saa gavner det hverken det fysiske (for lidt penge til fornuftig mad) eller det psykiske (oekonomiske bekymringer) arbejdsmiljoe!
Det er spaendende som naturen forander sig paa Caminoen (tjah, gaar vi 500km fra oest til vest i DK er der ogsaa store skift;-)! Har i dag naesten udelukkende gaaet i skove. Det er tydeligt at klimaet er mildere her - flere palmer (ikke mange men de er der og de er store!) og eucalyptustraer!
Efer knap ti km kom jeg til et herberg, hvor jeg valgte at stoppe dagens vandring. Saa resten af dagen er gaaet med at skrive, at laese og med at hoere de lydboeger Hans Joergen har lagtind paa min mobiltlf (b.a. Tatort!). Jeg havde klaget over, at jeg ikke kunne have nok boeger med - det havde han lige en loesning for! Super!
Sylvia: Ja du hast recht ich habe viel zu viel Zeit! Ich werde versuchen es zu geniessen (ich glaube es klappt!) wann hat man schon den Luxus zu viel Zeit zu haben;-)
Dieter: Det er da helt utrolig saa mange "gode" ideer du har!! Og det der med at det sku vaere godt at vandre rundt i Spanien og faa acciationer om dig....det er saa som saa med glaeden der!!
Det med gaven....undrer mig du overhovedet bryder dit hoved med det - jeg er jo ikke hjemme! Men alligevel tak fordi du taenker paa det og som du ved, er det tanken der taeller, saa fortsaet du bare med det :-)

Portomarin - Melide ca 30 km (efter bogen) ca 40 (efter km stenene)

2007-11-22T20:11:00.000+01:00

Det blev lidt af en vandretur i dag! Ville kun have vandret til Palas de Rei, det ville have vaeret 20 km. Men inden jeg saa mig om, var jeg ude af byen....troede den var meget stoerre. Naa, tilbage ville jeg i hvertfald ikke gaa - i min bog kunne jeg se at der kun var ca 4 km til San Xiao, der var ingen herberg der havde aaben! Saadan fortsatte det fra by (fleg) til by, indtil det blev moerkt og jeg ankom til Melide! Noget af det foerste jeg saa var en stor lysreklame for et hotel! Ville ikke risikere at skulle gaa flere km for at finde et herberg - saa det blev hotel! Da jeg ved otte tiden gik ned i restaurenten for at spise, fik jeg at vide at koekkenet foerst aabner kl ni!!! Jeg var helt sikker paa, at vi havde misforstaaet hinanden! Men nej, det var rigtig nok! Han var dog saa flink at tilbyde at lave en salat.....men jeg har de sidste timer gaaet og forestillet mig at jeg skal have en stor pizza i aften - har ikke spiste siden i morges, da fik jeg en eller anden mystisk kage med chokolade i (smagte egentlig laekker, tidspunktet var bare ikke til det!) Saa nej jeg vil ikke noejes med salat. Lige nu sidder jeg saa ved computeren (hvem havde gaettet det?), lige over mit hoved er et vildt stort fladskaermsfjernsyn, det bliver noed til at vaere m e g e t hoejt, for til venstre for mig er vaertsparret igang med deres to smaa boern (ca et halvt aar og 3 aar!). Det foregaar meget hoejt, meget grinende og meget vraelende! De stakkels boern maa vaere fuldstaendig forvirrede - der er mindst fem mennesker der "snakker" med dem samtidig. Foraeldrene er heldige, at jeg ikke kan spansk....saa skulle jeg nok lige fortaelle dem lidt om hvad der er godt for smaa boern ;-) jeg tror stoejniveauet her er som i sammenlagt tre boernehaver! Naa pyt med det - jeg undrer mig bare!
Det var ellers en rigtig god vandretur i dag - selv om det var langt, foelte jeg, at jeg kunne blive ved! Det var foerst da jeg kom paa vaerelset og fik smidt vandrestoevlerne at jeg kunne maerke at det maaske var lidt rigelig mange km. Maaske bliver det til en fridag i morgen - jeg har jo lidt rigelig tid. Der er kun ca 5o km til Santiago!
Her i Gallicien er der meget frodigt - jeg gik det meste af dagen i loevskove - paa smaa stier, med gamle stensaetninger paa begge sider! Meget idyllisk!
Antje: Kryb? I edderkoppegenren eller i orm/slangegenren? Jeg kan byde paa det hele! For en uges tid siden saa jeg en lille slange, en tysker der ogsaa havde set den, sagde at det er en Vieper, ved ikke hvad den heddder paa dansk - maaske det samme? Men hvis jeg ska naevne hvilke dyr jeg har moedt paa min vej i dag: et fritgaaende faar, en ged, koer, heste, et par rigtig store grise, roedkaelke, spurve, en bitte lille mus, mange katte og rigtig mange hunde dog ingen der ville mig noget ondt!
Hans Henrik: Jep nu husker jeg at vi har snakket om emnet til din eksamen - spaendende! Og jo det vidste jeg godt - ved ogsaa at "Camino" som man kalder den vej jeg gaar pa, betyder "Vejen"!
Det var alt for denne gang - haaber at i har det liges saa godt derhjemme som jeg har!

21.11.07 aften

2007-11-21T19:47:00.000+01:00

Tak for oversaettelsen Hans Henrik! Taenkte nok at der ville komme noget fra dig (forudsat at du har tid til at laese min blog, glaeder mig at du tar dig tid til det!). Det vil sige ham manden med morgenmaden taenker noget positivt naar han taenker paa DK :-)
Du beskaeftiger dig med de arbejdsloese.....hm beklager hvis jeg har glemt det - hvilket emne var det praecist du har valgt? Hvad er overskriften paa opgaven?
Med hensyn til det spanske "Buen" saa taenkte jeg nok at det var noget i den retning. Naar pilgrimme moedes paa vejen eller tar afsked med hinanden, eller naar andre venlige mennesker moeder os paa vejen, lyder hilsenen "Buen Camino"!
Portomarin som jeg er i nu, er en meget ny by - i 60erne blev byen oversvoemmet, ("Der Rio Mino wurde fuer den Embalse de Belesar aufgestaut"). Det eneste der er tilbage af den gamle by er to kirker, de blev efter oversvoemmelsen flyttet sten for sten og genopbygget.
Da jeg gik over broen til byen var der meget lavvande (har lige set i fjernsynet at der i sydspanien er oversvoemmelse), det betoed at jeg kunne se den gamle bro, som den nye er bygget ovenpaa. Desuden kunne jeg se ruiner fra den gamle by! Meget spaendene!

21.11.07 Sarria - Portomarin 23 km ??

2007-11-21T17:31:00.000+01:00

Der var alligevel ikke noget med mad eller morgenmad paa herberget, det er vidst kun om sommeren. Jeg gik hen til den naermeste bar for at spise, der moedte jeg to pilgrimme, som jeg havde hilst paa nogen gange. Det var hyggeligt at spise sammen med dem. Den ene bor paa Mallorca, men er franskmand, den ene kommer fra nordspanien. Da hende fra Mallorca hoerte hvor jeg kommer fra, sagde hun "Danmark er et metet lille land"! De startede paa Caminoen for nogen aar siden og tar en etappe hver aar. De var traette af det nu (vejret) og tog derfor hjem i dag. Regner med at naa til Santiago naeste aar. Hende fra Mallorca var vidst ikke kun traet af vejret men ogsaa af manden derhjemme! Hun havde ellers skrevet alt op til ham - og alligevel missede det for ham. De har en soen paa ti - saa hun havde b.a. skrevet op, hvilke dage han skal have gymnastiktoej med! Desuden er han lige begyndt paa noget nyt medicin - der er forskellig slags og det skal tages paa en bestemt maade! Det havde farmand lige glemt et par dage!! Kvinder - giv dog jeres maend chancen for at vaere selvstaendige ;-) Hun kunne godt se at hun varter manden for meget op og forkaeler ham!! Tjah hvis hun ikke mener han kan klare sig ti dage uden brugsanvisning.....
Da jeg kom tilbage til herberget kom jeg i snak med et aegtepar fra Venezuela. De er gaaet fra den franske graense - altsaa nogen hundrede km laengere end mig! Da de hoerte at jeg er fra Danmark, var deres eneste kommentar "Der er meget koldt"! Hm - Japaneren taenker paa operahuset i Australien, dem fra Venezuela taenker paa kulden og hende fra Mallorca taenkte paa DK som et lille land! Skal lige have fundet ud af, hvad "bjen" (ved ikke hvordan det staves) betyder, ham der serverede kaffe til mig i morges spurgte ogsaa hvor jeg kommer fra (spanierne tror altid jeg er tysker!) da jeg sagde Danmark lyste han op og sagde at Danmark eller danskerne er "bjen" (eller er det buen?) Jeg er sikker paa at det er mere positivt end det hvad de andre sagde!!
Da jeg vaagnede i morges var jeg ikke meget for at staa op og pakke rygsaek og snoere vandrestoevlerne. Kunne ligge under den dejlige dyne og hoere at det stod ned i staenger! Overvejede at spoerge om jeg maate blive en dag laengere. Naa det gjorde jeg ikke - fik igen hele regnvejrsudstyr paa og saa afsted! Det blev en rigtig god dag - indimellem regnede det - men det var ogsaa solskin og blaest (dejlig med blaest!).
Der siges, at en vandring paa Caminoen kan sammenlignes med "livets vandring". Det kom jeg til at taenke paa i dag. Det er ikke altid smart blindt at foelge med stroemmen uden selv at taenke! Paa vej ud af byen gik jeg ca 50 m bag aegteparret fra Venezuela. Ogsaa da vi var kommet et stykke ud af byen fulgte jeg dem. Et sted gik det virkelig meget stejlt op af bakken - puha. Da de var kommet til toppen stod de og ventede paa mig. Det undrede mig! Men deroppe var der ingen gule pile eller muslinger der viste vej. Der var bare en meget trafikeret landevej! Ikke godt! Der var nyt asfalt, saa jeg foreslog at markeringerne var gemt derunder - den hoppede de ikke paa. Jeg kiggede i min bog...men kortlaesning er ikke min staerke side, saa det hjalp ikke meget....men manden syntes godt nok han kunne se at vi var paa afveje. Saa trak han en GPS frem!! Den fortalte at vi var paa afvej! Han var saa flink at sige til os damer (der nok begge er mindst 15 aar yngre som ham) at han nok skulle gaa ned og se om han kunne faa oeje paa en pil - det ku han, saa han raabte at vi skulle komme. Da vi kom derned, kunne jeg se at der var meget meget tydeligt markeret at vi skulle vaere gaet til venstre et sted hvor vi var gaaet ligeud. Det var baade store gule pile og sten med musling paa ;-( Saa hvad kan jeg laere af det? Taenk selv og dakkel ikke bare bagefter andre!!
I dag naade jeg 100 km stenen!! Det er et af hoejdepunkterne paa vandringen! Ringede glad hjem til min mor og fortalte hende det!! Lige netop der dukkede de to fra Venezuela op igen, saa vi fotograferde hinanden ved stenen og blev ogsaa fotograferet sammen af en anden pilgrim der tilfaeldigvis dukkede op! Blev dog lidt irriteret over at der i min bog staar at naar man naar 100 m stenen er der reelt 109 km!! Oev!! Snakker lige nu med to hollaendere og spoerger hvad de mener med hensyn til hvormange km der er - de sir bogen er forkert paa den. Men det er da fuldstaendig ligegyldig sir han - hvad betyder det paa 3000 km!!?? De er gaaet hjemmefra Holland midt i juli!! Godt de ikke spurgte hvor jeg er startet!
Hen paa eftermiddagen ankom jeg i Portemarin og fandt et ok herberg og nu medens jeg sidder og skriver er der virkelig efteraar, det styrter bare ned. Godt jeg er kommet i toervejr!
Linda: Tjah...du ved jo heller ikke hvad jeg goer, hvergang der er en hund der vil spise mig ;-) og Randy, ja du har ret, det der med hundekiksene - det vil jeg goere paa min naeste pilgrimsvandring!

20.11.07 Tricastela - Sarria ca 22 km

2007-11-20T17:04:00.000+01:00

Blev vaekket af at den anden pilgrim rumstrerede rundt, han var ved at pakke! Midt om natten - troede jeg! Men klokken var halv otte! Jeg plejer ellers at vaagne tidligt! Fik snakket lidt med ham....han er japaner! Jeg er den foerste dansker han moeder paa sin vej (han er heldig, jeg har ingen moedt :-) Det eneste han kender til Danmark er operahuset.....i Sidney! Naa nu kender han ogsaa en pilgrim fra DK (kender og kender...men han har da delt soverum med en :-)!
Jeg kom ikke afsted foer ved nitiden. Skulle lige have samling paa alt mit klamme toej.
I dag var der igen hunde efter mig - jeg var kun lige kommet et stykke fra herberget, saa kom der to store schaeferhunde efter mig! De var ikke venlig stemt!! Noj hvor er jeg glad for mine vandrestave!
Jeg gik lange straekninger ad meget smalle stier - jeg taenkte indimellem at jeg maate vaere gaaet forkert syntes ikke det kunne passe, det saa ud som om der aldrig gik nogen der - med lange brombaer og braendnaelleranker hen over stien. Da jeg efter mange kilometers vandring paa den maade endelig fik oeje paa en gul pil, foelte jeg den taknemmelighed ham hospitalieroen fra forleden mener pilgrimme skal have :-)
Efter ca 10 km vandring kom jeg til Samos. Overvejede lidt at blive der, det saa ud til at vaere e spaendende by. Klostret er et af de vestlige verdens aeldste. Besluttede alligevel at gaa videre, det var lidt for tidligt at stoppe dagens vandretur. Syntes godt nok at de naeste 10 - 11 km til Samos, hvor jeg er nu, var meget lange!!
Samos ser ogsaa ud til at vaere en meget spaendende by. En ret stor by, med mange sevaerdighedder. Overvejer, som saa tit, om jeg skal ud for at se paa byen, eller hvile mine ben! Tror det blir det sidste :-)
Det er et luksus herberg jeg er kommet tit - naesten hotelagtig! Paa bordet ved receptionen staar der en skaal konfekt... sikke en maade at byde velkommen paa, lige min smag!! Sengen er redt....med dyner!! Vildt! Hospitaliaroen har lige faaet alt (naesten) mit toej, for et par euro bliver det vasket og toerret. Jeg tror ogsaa man kan spise her, sevfoelgelig mod betaling.
Randy: fint min husbond ikke har tabt sig endnu (hvorfor sku han egentlig - han er, som du ved ikke forkaelet med god mad og kage hver dag, heller ikke naar jeg er hjemme:-) , det har jeg heller ikke :-(

19.11.07 O Cebreiro - Triacastella ca 22 km

2007-11-19T21:35:00.000+01:00

Saa er det slut med at prale af det gode vejr! Stod op til regnvejr! Tog afsted inden det blev lyst....uden morgenmad! Ville bare afsted og taenkte at der dukker nok noget op! Tog landevejen det meste af vejen - turde ikke tage den stejle nedstigning paa loese sten og klippestykker, daekket med vaadt loev. Lige til at rutsje i. Det meste af vejen var jeg faktisk i godt humoer. Noed at hoere regnenes tromlen paa min regnhat (jeg saa meget soed ud ;-) og var glad for at udstyret var i orden. Regnsaet og hat, gode stoevler og regslag over rygsaekken! Da jeg var gaaet noget der syntes som mange km kom jeg endelig til en bette by, med et hus, der lignede en bar. Stort skilt, hvor de pralede med "Fruehstueck". LUKKET! Nu opdagede jeg rigtig hvor meget jeg savnede morgenmaden og hvor ufornufting jeg havde vaeret! Det begyndte at blive drojt at vandre i regn og paa tom mave! Ind i mellem kunne jeg dog beundre landskabet omkring mig - med disen hen over dalene. Der er ogsaa flot og fascinerende i regnvejr - indtil det senere paa formiddagen blev helt taaget! Fandt endelig en bar - vaerten blev sur paa mig, fordi jeg ikke kunne spise hans store toerre flute, der var pakket uden om en omelet! Jeg maa med skam indroemme at jeg mange gange taenkte paa, at hvis der kom en og spurgte om jeg ville koere med til Triacastella, ville jeg med glaede sige ja tak. Men der kom ingen....ville nok ikke have turdet at sige ja alligevel....men en Taxi ville jeg have sagt ja til!Men endelig ankom jeg til dagens maal og fandt et dejligt herberg! Godt jeg i formiddags kunne glaede mig over mit gode udstyr - for det er sket med den glaede nu! Regnjakken og hatten er gode nok - holdt vandet ude. Men regnbukserne forhindrede ikke regnen i at komme ind til mine vandrebukser! Vandrestoevlerne holdt ikke mine sokker toerre! Og rygsaekregnslaget forhindrede ikke regnen i at komme ind til mine ting inde i saekken ;-( Tjah endda soveposen var vaad! Godt jeg ankom saa tidligt, saa er der en chance for at det naar at blive toer til i morgen! Var for lidt siden i byens eneste bar for at faa lidt mad. Servertricen kom med et spiselprt paa tysk!! Vaeldig godt, men der var en ting der ikke var oversat, og der stod at det er en gallisisk specialitet - det maate jeg proeve! Hun saa tvivlenden paa mig og koerte hendes haand rundt paa maven. Jeg spurgte paa engelsk om det ikke er godt (ingen af os er gode til engelsk!). Hun lavede nogen skvulpelyde samtidig med at hun koerte haanden paa maven! Det afgjorde sagen - jeg er ikke kraesen, men jeg har ikke lyst til at spise mave! Meget flink servetrice!! Fik nudler med tun i tomat i stedet, oksekoed med pommesfriter, Santiago kage og en flaske roedvin (rolig, jeg drak ikke det hele, men det hoerer altid med til en menu!) alt dette for 8 euro!
Skal nu ind og dele soverum med en enkelt pilgrim - har ikke snakket med ham endnu - han har asiatisk udseende. Har et kaempe spejlrefleks kamera om halsen og ligger nu paa sengen og har gang i sin baerbare computer! Ved ikke hvor han kommer fra....hvis jeg havde fordomme, hvilket ligger mig meget fjernt, ville jeg gaette pa Japan!
God nat!

18.11.07 La Portela de Valcarce - O Cebreiro ca 25 km

2007-11-19T20:59:00.000+01:00

Frisk og udhvilet tog jeg fra Motellet! Det var en skoen frostklar morgen! Det froes saa meget at mit vand i flasken blev til noget der mindede om slush ice! Men med meget toej og hurtig gang, er det ingen problem at holde varmen. Har jeg sagt det foer - saa passer det ikke! I dag var den absolut flotteste etappe! Den var meget haard - fra ca 52o meter op paa 1330!! Men jeg noed turen og noed at jeg var alene hele vejen! Meget af straekningen var der blandet loevskov - hist og her dukkede smaabitte byer (for smaa til at vaere byer, men hvad hedder det saa?) op, der saa ud som om tiden er gaaet i staa! Da jeg kom hoejere op i bjergene var der mindre bevoksning og nu kunne jeg rigtig nyde udsigten. Jeg tror jeg kunne have gjort vandringen paa den halve tid, hvis jeg ikke hele tiden stoppede op for at beundre landskabet og for at tage billeder (ogsaa en god undskyldning for at holde en pause;-) Foer man naar O Cebreiro, overtraeder man graensen til Gallien - hvis hovedstad er Santiago de Compostella. Nu er der regelmaessig km stene, saa man kan se hvor langt der er til SdC. Saa vidt jeg husker viste den foerste jeg saa at der nu kun er 151 km! Vildt! Der skrives en del om at der er vilde hunde paa Caminoen! Jeg har moedt mange hunde - om de er vilde ved jeg ikke, men i dag var der nogen stykker efter mig! Jeg er normalt ikke bange for hunde - men naar de knurrende og goende loeber efter mig, saa er der ikke saa meget helt i mig mere! Det hjalp dog da jeg skaeldte ud pa dansk og truede med en vandrestav! Senere paa dagen opdagede jeg pludselig at der var to hunde der helt stille gik bag mig! Det blev de ved med laenge og det var jeg heller ikke saa tryg ved - den ene fik jeg hurtig til at gaa forbi, men den anden turde ikke. Det lykkes dog endelig. Det faar mig til at taenke paa to hunde en af de foerste dage paa turen - de goede ad os som alle spanske hunde goer....indtil deres ejer kom! Han sagde ingenting, da de saa ham kroeb de paa maven hen til ham - det var helt ulaekkert at se paa, saa bange de var for ham!
Byen der var dagens etappemaal, O Cebreiro, er meget spaendende! Det der en slags museumsby. Ikke meget mere end en klynge stenhuse med straatag! Der var mange turister (mange store biler), det er jo soendag - det er jo nok et udflugtsmaal. Der er ansat en mand, som skal holde oeje med at alt bliver som det er, bl.a. er der et par runde huse, som ikke er beboet men bruges som et slags museum. Jeg fandt herberget, meget stort og nybygget (sommer 07). Soverummet har plads til 50 pilgrimme. Der kom ret mange i loebet af eftermiddagen, jeg tror vi var en femten, tyve stykker. Om aftenen tog jeg hen for at se souvenirbutikerne og kirken - der sad jeg et stykke tid og noed roen!
I herberget kom jeg til at snakke med en tysker der bor i Spanien, han var paa vej tilbage - fra Santiago. Sammen med en fjortenaarig dreng. Drengen har lavet noget ulovligt (tror det var noget med stoffer). Han havde af myndighederne faaet valget mellem at ta paa pilgrimsvandring eller komme i faengsel (ungdomsfaengsel?). Det er aabenbart et projekt man afproever der hvor han kommer fra (Dortmund). Manden sagde at det ikke virker! Hvis han undervejs laver noget lort, bliver turen forlaenget....det blev den paa et tidspunkt 180 km, fordi han havde roeget! Jeg spurgte om han da ikke maa ryge "Jo - han maa bare ikke lade mig opdage det"! Hm....undrer mig lidt! Men ideen med en lange vandretur i stedet for en straf synes jeg godt om! Drengen var rigtig soed, snakkede meget med ham, da hans "Aufpasser" var paa kro(!). Han lavede kamillete til mig og boed paa kiks! Han var meget hoeflig og opmaerksom. Fortalte bl.a. at han foreloebig ikke maa kontakte hans mor - de har vaeret undervejs i godt en maaned, taenkte paa, hvorfor moderen skal straffes saa haardt ;-)
Det blev igen en lang historie - ville egentlig ikke skrive saa meget ....

17.11.07 Villafranca del Bierzo - La Portela de Valcarce ca 14 km

2007-11-19T20:39:00.000+01:00

Det der med en fridag blev ikke til noget! Jeg stod tidlig op og mine ben havde det fint! Desuden ku jeg ikke forestille mig at blive i den by - det ku godt gaa hen og blive en kedelig dag - selv om jeg ku have taenkt mig at blive i herberget (hvad jeg nu nok ikke kunne;-) saa kan man kun overnatte en nat samme sted! Jeg spadserede afsed inden det blev lyst. Min mor syntes godt nok at det var rigtig godt at jeg startede med at foelges med Gisela....men jeg har meget mere ud af at vandre alene! Det har ikke noget med Gisela at goere og det er ogsaa hyggeligt engang imellem at foelges med andre - men det er bare saa godt ikke at skulle aftale med en anden hvornaar vi skal holde pause og hvor vi vil overnatte. Jeg kan meget bedre lide den frihed jeg har nu, naar jeg er alene! Da jeg var gaaet et par timer svigtede den ene vandrestav - det er teleskopstave og den ene havde loesnet sig paa en maade saa jeg ikke kunne stramme den igen. Ikke godt! Er ret afhaengig af at kunne traekke mig op, naar det gaar op af et bjerg - eller stoede imod, naar det gaar nedad! Og idag skulle jeg op til O Cebrero - efter sigende den svaereste etappe! Da jeg kom til La Portela de Valcarce, var der et cafeteria og et motel (typisk saadan et sted, hvor lastbiler goer holdt). Jeg gik ind, bestilte en appelsinjuice og overvejede om jeg skulle overnatte paa motellet og tage en halv "fridag". Egentlig havde jeg lyst til at fortsaette....men ikke med en stav kun! Saa jeg besluttede at lade staven bestemme - ville goere enserioes indsats for at faa den ordnet - hvis det lykkes skulle jeg gaa videre - hvis ikke saa maatte det betyde at jeg skulle blive ;-) Jeg blev! Og hvor jeg noed det! Dejlig seng, laekre hvide lagner og et badekar!! Det er mange aar siden jeg har ligget i et badekar - noej hvor jeg noed det!! Brugte eftermiddagen paa at hvile mine ben og paa at faa lidt styr paa indholdet i min rygsaek og paa at ringe hjem, baade til Kristina og Hans Joergen....tjah og han kan jo altid ordne alt....ogsaa min vandrestav! Utroligt!! Men det var dejligt med lidt luksus! Gik tidlig i seng og blev ikke forsyrret af snorken eller andre lyde!

16.11.07 Ponferrada - Villafranca del Bierzo 26,5 km

2007-11-19T17:25:00.000+01:00

I morges fik jeg Reiki healing paa mit knae af Racel fra Spanien (hende der ogsaa tog sig kaerligt af mine vabler. Tog tidlig afsted fra herberget - naesten moerkt endnu! Igen dejlig dag - vandrede en del i omraader med vinmarker. Fulgtes noget af vejen med Racel og Arno fra Tyskland, han indstillede min rygsaek for mig i aftes - syntes ikke den sad som den skulle. Der er virkelig stor hjaelpsomhed blandt pilgrimmene! Ja kommer i tanker om at Maja fra Schweiz gav morgenmad ud til mig i morges - puha....hvad goer jeg egentilig for de andre?? Maa vidst til at tage mig lidt sammen! Har dog vaeret lidt Familievejleder undervejs (bl.a. aegeskabsproblemer - taeller det mon?). Fulgtes ind i mellem ogsaa med ....tjah kan ikke stave hans navn men det lyder ligesom Jorze - han er fra Spanien. Han har vaeret i DK nogen gange - har laest antropologi, har haft en kaereste i DK. fik desvaerre ikke laert nok dansk til at vi kan snakke dansk sammen - saa det foregaar pa engelsk. Han fortalte at spanierne i det omraade vi vandrer i ikke er saa tolerente - de kan kun lide dem selv. Kan heller ikke lide spaniere andre steder fra. Han fortalte ogsaa at det ikke er typisk for aarstiden med det gode vejr! I det meste af Spanien er der daarligt vejr! Heldig for os! Undervejs kom vi forbi et lidt specielt herberg - en der hedder Thomas er hospitaliero der - han lever og aander for Tempelriddertraditionen - hans hovedbeklaedning var ogsaa som de havde dem dengang. Vi var inde og faa et stempel i vores pilgrimspas og koebte lidt souvenirs hos ham. I bjergene moedte vi en kvinde med 12 hunde!! Hun har vaeret i "stilhed" i flere uger nu og er netop begyndt at komme ud blandt mennesker og snakke igen. Puha - det ku jeg ikke holdt til ;-) Men hvor ville Hans Joergen nyde det!! Meget af vejen gig jeg alene - til sidst syntes jeg at turen var ved at vaere lidt droj - saa jeg aftalte med mig selv, at mine ben ville have godt af at holde en dags pause - saa i morgen holder jeg fridag! Beslutningen gjorde vandringen nemmere! Ankommet til herberget Ave Fenix fandt jeg ud af at det havde Gisela og Maja ogsaa valgt. Lidt efter dukkede Robert, Racel og Arno ogsaa op! Hyggeligt. Det var ellers et lidt snusket sted! Var ikke tryg ved lagnet og hovedpudebetraekket! Toer ikke gaette paa, hvor mange der har brugt det foer mig! Toilforholdene vil jeg skaane jer for at beskrive! Trods dette bestilte jeg aftensmad og morgenmad - ville ikke ud i byen og soege efter noget! Aftensmad kl otte fik jeg at vide - lidt efter kom han og sagde at der blev serveret Tapas kl seks! I mellemtiden var der dukket en flok asiatisk udseende maend op (fandt senere ud af at det var koreanere), de havde det store udstyr af tv-kameraer og fotoapparater med. Da der dukkede nogen flere pilgrimme op fik de travlt med at filme og interieve. Gisela og jeg sad og bladrede i vores rejseguide - det var aabenbart ogsaa spaendende - for det blev ogsaa filmet! Da tappassene og smaa glas vin kom paa bordet, skulle alt andet vaek fra bordet - min bog og kamerea laa der - vaek med det! Saa skulle vi alle stille os op omkring bordet og spise og drikke alt imens det blev filmet! Lidt fjollet! Senere fandt hospitalieroen en gammel lerskaal med smaa drikkeskaal frem - den var godt stoevet, saa den blir ikke brugt ret ofte! Saa begyndte han ellers at lave heksebryg, det er en drik der hedder Caimada. Der kom roed snaps i, kaffe, sukker, aebel og en sjat gammel Caimada! Han opfoerte et helt skuespil - sagde en mass og satte saa ild til vaesken. Hvergang han fik den til at flamme op skulle vi sige uhhh...eller noget i den retning. Alt til aere for filmholdtet! Gisela "kom til" at tage et billede - med blitz...uha det var ikke godt! Han sagde en hel masse, meget alvorligt til hende, ingen var i tvivl om at det goer man ikke naar det koreanske fjernsyn er paa!! han holdt et helt foredrag - fik senere af Arno (han kan baade tysk, engelsk, spansk og lidt dansk) at vide at han fortalte om drikken og om Caminoen! Derefter blev der skaenket lidt af drikken i en lille drikkeskaal - den skulle saa gaa fra haand til haand - ikke noget med at drikke af den, den skulle bare vandre. Da den var rundt, fik vi alle en skaal (hvorfor taenker jeg paa Dieter hvergang jeg skriver drikkeskaal...irriterende!!) Saa maatte vi endelig drikke det - soedt og staerkt! Da filmholdet var gaet maate der rodes igen! Arnos fik sine daaseoel igen og jeg maate laegge min bog paa bordet igen! Jeg havde bedt Arno om at spoerge hvad de havde gang i - filmfolkene, han fandt ud af, at de er ved at lave en udsendelse om Caminoen! Saa jeg kommer altsaa i det koreanske fjernsyn...autografer gives naar jeg kommer hjem!! Jeg synes godt nok at hospitalieroen var lidt meget oppe at koere - jeg tror ikke han viste det typiske billede af hvordan det er at vaere pilgrim hos ham! Skaalen heksebryggen blev lavet i har ikke vaeret fremme i lang tid, saa stoevet det var! Og det der med at vi stod omkring bordet og fik gratis tapas og vin.....det er vidst heller ikke helt almindeligt. Gad vidst om han viste dem soverummet og toiletterne? Men det var da sjovt nok at vaere med til! Plejer man egentlig ikke at faa loem for at vaere statist?? I badevaerelset stod der forresten: "Turisten verlangen - Pilger sind dankbar"! Hm....indtil nu har jeg faktisk vaeret taknemmelig for at man har mulighed for at overnatte og spise billigt og for at vejene er saa tydelig afmaerkede - men naar saadan en klown opfordrer til taknemmelighed...naa pyt med det! Det lyder lidt negativt, men vi havde en meget sjov og hyggelig aften!! Men da jeg kom i seng...aldrig har jeg da frosset saa meget!! Og sjaeldent har jeg da savnet Hans Joergen saa meget (han ku ha varmet mig!!)! Midt paa natten stod jeg op og tog en ekstra sweater paa og et ekstra taeppe over!
Tak for alle jeres kommentarer! Bl.a. for referatet Carl Juergen (det skulle ikke undre mig om Toege har ret ;-)
Helle jeg synes du har en meget klog datter! Kunne hun ikke have givet dig den idé noget foer! Men hvad er der i vejen for at goere det nu?? Det ku vaere hyggeligt!

Foncebadòn - Ponferrada 28,9 km

2007-11-15T17:44:00.000+01:00

Kilometerangivelserne har jeg fra min bog - der star 28,9 km for i dag - den tror jeg ikke paa!! Jeg foeler at det var 50 km!!
Jeg bliver noed til at naevne det igen - vejret! Allerede ved morgenmaden kl. halv otte var der en der sagde at vi skulle komme ud og se solopgangen. Den var nu langt vaek endnu - men der var en flot moerk himmel med en orange stribe der tydede paa endnu en flot dag (man havde truet med regn til i dag!). Vi havde alle travlt med at komme afsted, for vi naermede os Cruz de Ferro. Et for pilgrimme vigtigt sted! Paa en hojde af 1531 m staar det hoej egepael, hvorpaa der er et jernkors. Egepaelen rager op fra en stor bunke sten. Korset er en kopi, originalen befinder sig siden 1976 i et museum i Astorga. Man ved ikke hvem og hvorfor korset er rejst der. Her har pilgrimme et ritual med at laegge en sten, som man har med hjemmefra. Stenen symboliserer de laster man slaeber rundt paa og dem laegger man saa fra sig her, medens man sir en boen. I min bog foreslaar man flg. boen: "Herr moege dieser Stein, Symbol fuer mein Bemuehen auf meiner Pilgerschaft, den ich zu Fuessen des Kreuzes des Erloesers niederlege, dereinst, wenn ueber die Taten meines Lebens gerichtet wird, die Wagschale zugunsten meiner guten Taten senken. Moege es so sein"
Der siges, at pilgrimme i over 1000 aar har lagt sten ved dette kors. Desvaere er der ikke kun sten - jeg saa tandborster, en sko, en kasket, fotografier og meget andet. Jeg har laest et sted, at man beder pilgrimme om at nojes med at laegge sten. Jeg havde glaedet mig til at komme til dette kors - og det gjorde da ogsaa indtryk paa mig. Men jeg maa nok sige, at der gaar lidt for meget turisme i det. Tre andre pilgrimme var der da jeg kom. Det ene stod og ventede og de to andre fotograferede, fotograferede, fotog......De skulle fotograferes fra alle vinkler. Med solen i ansigten og med solen i ryggen. Staaende rank med vandrestaven og medens de boejede sig ned for at laegge stenene (den ene af dem havde en sten med for hvert barn, en for konen og en for hver hund). Jeg overdriver ikke, naar jeg sir at det tog mere end et kvarter. Jeg ville gerne have vaeret der helt alene, men det lykkes altsa ikke, til gengaeld var fordelen ved at der var andre......at jeg kunne blive fotograferet ;-)
Medens jeg gik op til Cruz de Ferro noed jeg den smukkeste solopgang! Det var frost, saa alt var rimet til - saa der maate tages mange billeder! Efter Cruz det Ferro gik det stadigvaek lidt opad - paa et tidspunkt syntes jeg at jeg var saa hoejt oppe - af jeg var oppe over skyerne, kom til at taenke paa Jes Peter og Finn (Ueber den Wolken...).
Synes jo egentlig at det er haardt at gaa opad - men det er da inten imod nedstigningen! Ponferrada, hvor jeg er nu ligger paa en hoejde paa 541 m! Det var mine knae ikke vilde med! Det meste af vejen var der klippesten og smuld af klipper - saa det var ikke nemt at gaa paa det underlag! Meget af tiden fulgtes jeg med Robert fra Trier. Han er katolik og det snakkede vi en del om. Han fortalte om paven og valget dengang. Om deres maade at holde nadver paa og om deres maade at blive konfirmeret paa. Vi diskuterede at de kan faa aflad ved at betro sig til deres prest (kan ikke lige komme i tanke om det danske ord for "Beichte". Han var meget spaendene at hoere paa - det gjorde nedstigningen noget nemmere!
Byen Ponferrada er dels opbygget af Tempelridderne, jeg ville gerne have set lidt nojere paa byen, men mine ben siger at de har gaaet nok i dag. Saa jeg bliver i herberget. Skal lige have kigget lidt noejer paa foederne, jeg har vidst faaet en ny vabel eller to. Det havde jeg ogsaa i gaar. En af de andre pilgrimme saa jeg ville putte Compeed plaster paa - "No no its not good" sagde hun. Hun er spanier. Saa fik jeg ellers behandlet vabler efter alle kunstens regler - der haenger stadigvaek en sytraad tvaers igennem dem - skal blive der i tre dage!
Hans Henrik: Tjah valget gik ikke som vi oenskede os - men havde du regnet med et andet resultat? Glad for at du ville sige dit job op, saafremt det nogensinde skulle blive en DFér. Kan ikke foelge med her - hvem bliver din nye chef? Eller er der ingen aendring der? God arbejdslyst med din Bachelor! Haaber det gaar godt!
Helle: Taenker tit pa, at du jo skulle vaere med paa denne vandring - savner dig paa min venstre side!!

Astorga - Foncbadón 27 km

2007-11-15T17:27:00.000+01:00

Igen en flot vandredag, er jeg ved at vaere kedelig at hoere paa!? Men det der praeger turen i forhold til en almindelig ferie, hvor man ofte oplever hen hel masse paa kort tid, er ensformigheden. Men det er en absolut storslaaet ensformighed. Jeg foelges kun af og til med Gisela nu, vi synes begge det er dejligt at vandre alene engan imellem. Men vi stoeder jaevnlig paa hinanden. Man laerer ogsaa nemmere andre pilgrimme at kende, naar man gaar alene. Det var haard vandring i dag - Astorga ligger 899 m oppe - Foncebadòn 1439 m! Jeg staar ofte stille for at nyde naturen og for at tage billeder! Hvis ikke det var for billederne jeg tar hele tiden, ville jeg nok allerede vaere ankommet i Santiago ;-) Maaske staar jeg ogsaa stille for at hvile mig lidt - saa kan man jo liges saa godt nyde naturen. Endelig ankommet til Foncebadòn, viser byen sig som....ja naermest som en by i ruiner! Jeg taenkte, at det kan da ikke passe, at her lever mennesker og at der er et herberg her. Der var en bar og den gik jeg ind i - spurgte om der var overnatning der. Nej jeg skulle lige gaa lidt laengere. Jeg var virkelig overrasket over den bar - den var meget stor, naermest en restaurant og og havde internet! Gad vidst hvad de lever af. Jeg saa kun hunde, geder og saa dem der arbejder i det herberg jeg fandt lige efter. Herberget virker lidt alternativt - eller lidt halvfjerdseragtig (gad vidst om nogen aner hvad jeg mener med det?). De var utrolig rare - man kunne bestille aftensmad og morgenmad. Det gjorde jeg - og det fortroed jeg ikke. "Kokken" kom med en kaempepande med ris og aerter - i en kreds paa denne blanding laa der store flotte skalddyr. Da vi havde spist det, fik vi en laekker salat og til sidst is overhaeldt med braendevin! Vand og vin til. Morgenmaden bestod af jogurt, músli, toast m.m. Svaert at finde noget at klage over!

Hospital de Orbigo til Astorga 18 km

2007-11-13T20:29:00.000+01:00

Dagen i dag startede som dage skal!! Med et dejligt daekket morgenbord! Toast, kaffe, marmelade, smoer og juice (manglede lige det bloedkogte aeg!) Det var naesten lige saa godt som naar Hans Joergen serverer morgenmad!
I aftes fik jeg en lang snak med hospitalieroen - han arbejder der i en maanded, er boernelaege eller ved at blive uddannet som saadan. Han er 26 aar og kommer fra Canada og England. Han fortalte at han ved at han kun bliver 29 aar!! Meget trist men han synes det er ok! Jeg tror ikke paa at han kan vide det. Men han lod til at have et lidt kaotisk liv - bl.a. har han ikke haft kontakt til sin mor i over 6 maaneder!! Ret alvorligt hvis man spoer mig!!
Snakkede ogsa med en Oestriger - han gaar turen for tredje gang! Han har lige noget han skal have styr paa - det forventer han aabenbart at faa ved at vandre Caminoen. Det er der forresten mange der har forventning om. Det har jeg ikke, det ville kraeve en vandretur paa mindst et aars tid og saa laenge kan jeg ikke undvaere familie ;-)
Vi kom til at snakke om det STORE bjerg vi skal bestige om nogen dage, O Cebreio. Jeg sagde at det er jeg ikke helt vild med. Det er ikke slemt, sagde han, man skal bare gaa langsomt. Ja hvad havde han mon regnet med? At jeg ville loebe de ti km op af det stejle bjert?? Saadan en Oestriger kan nemt snakke - han skulle bare se hvor fladt det er hjemme i lille Danmark! Naa, men mon ikke der gaar en bus? Jeg har jo ikke lovet nogen at gaa hele vejen og heller ikke at pine mig selv!
En anden jeg snakkede med, er bare saa traet af turen, han goer det aldrig igen. Han har gaet siden midt i september (jeg er sikker paa at saa var jeg ogsaa traet af det)!
Da jeg gik tur i byen i gaar eftermiddag, fik jeg oeje paa en kvinde med rygsaek. Hun saa ud til ikke at vide hvor hun skulle goere af sig selv. Saa hjemmevandt som jeg jo er paa Caminoen ;-) gik jeg hen og spurgte om hun ledte efter en Albergue (pilgrimsherberg). Jep - det gjorde hun, saa jeg kunne fortaelle at jeg kendte et godt sted og fulgte hende derhen. Det var kun i starten vi snakkede engelsk sammen, hun er fra Oestrig - saa det var noget nemmeret paa tysk! Hun fortalte at hun var startet vandringen samme dag - fra Leon. Det er over 35 km!! Og saa den foerste vandredag!!
Der er en del der starter ved den franske graense og vandrer til Burgos (der hvor jeg startede) og saa koerer (fly, bil, tog) de til Leon for saa at fortsaette derfra.

Vandrede i dag fra Hospital de Orbigo til Astorga ca 18 km. Nok den flotteste etappe hidtil! Da vi var kommet et stykke fra byen, langs med landevejen, ville Gisela gaa tilbage, fordi vi var gaaet forkert. Jeg mente dog at man ogsaa kunne gaa den vej, saa vore veje skiltes (jeg er ikke god til at gaa tilbage) og vi var enige om at moedes i Astorga. Da jeg havde gaaet ca en km langs med landevejen, kunne jeg boeje ad retning Sanitbanez de Valdeiglesias - den retning vi oprindelig ville gaa - det viste sig, at jeg havde taget en genvej. Det foerste lange stykke var stadigvaek som om man gik i majsmarker. Men saa aendrede landskabet sig. Der var pludselig bevoksning med egetraer. Der var bakket (bjerge) teraen og utrolig smukt. Da jeg gik gennem den foernaevnet landsby blev jeg moedt af en flok faar - jeg tror der var flere hundrede! Der var helt stille, ingen trafikstoej eller andet der kunne forstyrre idyllen - saa jeg hoerte bare en stille trippen af flere hundrede faar - vildt! Hunden som gik foran kom helt hen og kiggede pa mig - vi stod stille en rum tid (virkede som flere minutter, men det var det nok ikke), da vi begge havde fundet ud af at den anden ikke var farlig, gik den videre. Faarehyrden var omgivet af fire andre hunde og flere meter bagefter gik tre store hunde, ved ikke om de var fra samme firma. Det var et flot syn, men det der fascinerede mig mest, var den trippende lyd fra alle disse faar! Jeg noed at vaere alene i dag. Det er hyggeligt at foelges med Gisela, men jeg hoerte mange lyde i dag som jeg ellers ikke har lagt maerke til. F.eks. lyden af et enkelt blad der falder fra traet - synes aldrig jeg har lagt maerke til det foer! Der var frostvejr i morges - i skyggen var vandpytterne frosne omkring middagstid. Men jeg havde det varmt - der var straalende solskin fra en utrolig flot blaa himmel - saa flot synes jeg ikke farven paa himlen er hjemme - men det er nok bare fordi jeg har saa meget tid til at gaa og nyde baade farver og lugte i oejeblikket. Paa et tidspunkt kom jeg til et spaendene sted - en plads med en baenk og et bord. Paa bordet laa der mange sten, hvor pilgrimme har skrevet hilsner paa. Desuden stod der en "mand" - en figur der af pilgrimme var klaedt paa som pilgrim. Et lille kors i en stenbunke og en lille broncepilgrim var der ogsaa. Her var dejligt fredeligt, saa her holdt jeg rast. Da Astorga var i sigte, var der igen en rasteplads, der var et meget stort kors og borde og baenke og en straalende udsigt over byen. Der kunne have vaeret saa flot - men hold da op hvor folk (pilgrimme) sviner!! Gisela, som kom lidt efter sagde at hun ikke kan forstaa at pilgrimme er saadan. Jeg tror ikke pilgrimme er bedre end andre - jeg tror at de repraesenterer et bredt udsnit af befolkningen - nogen af dem griser naturen til - andre tar hensyn. Men alligevel, ville det vaere rart hvis netop pilgrimme ville vaere lidt mere hensynsfulde (langs vejene ligger der ogsaa meget griseri) - der bliver gjort et stort arbejde for at afmaerke vejen, for at saette borde og baenke op og for at vi har billige overnatningsmuligheder (nogle steder gratis), saa kunne man godt vaere lidt mere hensynsfuld!
Da vi ankom til det herberg vi vil overnatte i i nat - ja hvem var saa der Wencke (nordmanden) det er da utroligt at vi bliver ved med at moedes. Det er ikke fordi det er den eneste mulighed for overnatning her!
Katja - hyggeligt at hoere fra jer og pudsigt Nikolaj lige kunne gaette (haabe) paa at moede Hans Joergen i Vemmingbund ;-) Dejligt alt er vel hos jer! Nu naermer en fire aars foedselsdag sig jo snart - dumt jeg ikke kan komme og spise lagkage med foedselsdagsbarnet!!

10. vandredag Villar de Mazarife til Hospital de Orbigo ca 19 km

2007-11-12T14:42:00.000+01:00

Kort vandring i dag - vi ville egentlig have gaaet et par timer laengere, men kom gennem en smuk by Hospital de Orbigo og moedte "gamle" bekendte, to hollandske broedre der fortalte om det spaenden herberg "San Miguel", de havde indlogeret sig paa. Vi beslutte spontant at goere det samme. Skoent at vi ikke er presset tidsmaessigt! Det er virkeligt et spaendende sted det her. Ved indgangen er der et skilt, hvorpaa der et skilt hvor der staar, at hvis man har utoej kan man henvende sig til hospitaljeroen. Gad vidst hvad de vil goere ved det - kaemme os med en lusekam? Gudseklov har jeg ikke den slags husdyr;-) Det er der flere der har, og naar jeg ligger i sengen, taenker jeg ofte paa, hvor meget liv der mon er i uldtaepperne eller madrassen. Haaber de ikke kan lide mig!! Da vi var blevet indskrevet (de holder noeje statistik over hvor man kommer fra, skal ogsaa have pasnummer) - tog hun vandrestavene fra os og satte dem i en .....ja saadan en man maaske bruger til paraplyer i DK. Desuden skulle vi smide vandrestoevlerne og saette dem paa en hylde foran doeren (overdaekket indgangsparti)! Det tyder paa renlighed her - det var der ikke der hovr vi var i gaar - der var bl.a. en million doede fluer og dobbelt saa mange levende, der hvor vi skulle sove! Men pyt med det, jeg er jo ikke sart ;-)
Dagens vandring foregik gennem majsmarker, det er virkelig sandt - 19 km paa smaa veje hvor der var majsmarker til begge sider. Kun afbrudt af en enkelt mark med koer - endelig saa vi koer. Ellers har vi kun set faar - det er nu ogsaa hyggeligt! Det med majsmarkerne - det er ogsaa foerst nu vi kommer gennem omraade hvor der saadan rigtig ser ud til at der bliver dyrket afgroeder. Men det maa ogsaa vaere haardt arbejde - der er vildt mange sten allesteder! Har tit gaaet og taenkt at det er godt jer ikke er landmand her (maaske ikke kun her ;-)
Vores veninde Wencke fra Norge er netop dukket op - sjovt vi bliver ved med at stoede paa hende. Selv om hun ikke kan snakke forklarede hun mig lige, at hun havde moedt en meget vred mand! Fandt ikke ud af hvor. Hospitaliaroen spurgte mig om hun er doev - en af hollaenderne naaede at svare foer mig og sagde ja, hun har et problem. Nej sagde den friske unge fyr - udfordringer! Jep - hun ligner ikke en der er tynget af problemer!
I aftes ved aftensmaden moedte vi endnu en nordmand - hun tog afsted midt i oktober, fra den franske graense. Da hun netop er faerdig med studierne, har hun saa meget tid som hun faar brug for, dejligt! Hun havde rigtig mange loppebid - huggeligt!
Sylvia: der Grund dass du nicht weisst, dass ich Katzen absolut nicht mag, ist dass wir nie zusammen irgendwo waren, wo Katzen waren - es laesst sich nicht verheimlichen (frag mal unsere Nachbarn, sie haben alle Katzen)
Carl Juergen: Tak for dine flinke ord! Det der med at jeg er heldig med hensyn til foredrag engang i foraaret......det kan diskuteres.....og det skal det vidst ogsaa ;-)
Med hensyn til en tur her paa hesteryg eller hestevogn, det skulle du virkelig overveje. Det er fantastisk! Det jeg isaer nyder og det lyder vidst meget dovent, men det er at jeg dag efter dag ikke skal taenke paa andet end at gaa og gaa og gaa, ja og saa finde et sted at sove og lidt mad! Det er ferie!! Jeg ville dog aldrig goere det om sommeren (tror jeg). I dag var der midt paa dagen 18 grader. Det lyder ikke af meget, men naar man vander i solen hele dagen (ikke meget skygge) saa bliver det hurtig varmt!. Detsuden er der rigtig mange vandrere om sommeren, jeg er ikke sikker paa, man kan finde den ro, som man kan nu! Men det er nok forskelligt fra person til person, hvad man vil have ud af en pilgrimsvandring. Haaber i havde et godt moede og at i vil faa et godt moede paa torsdag!
Hilsen til jer alle fra Caminoen

Niende vanredag Leon til Villar de Mazarife ca. 25 km

2007-11-11T17:18:00.000+01:00

Saa har vi vandret ca 200 km. Straekningen fra Burgos til Santiago de Compostela er paa ca 500 km. Tar jeg ud til Finesterre kommer der ca. 88 km til, men dem regner jeg med at tage i bussen! I dag var igen en rigtig god vandredag - benene har ikke drillet og turen var meget nem at vandre. Det er farligt naar det gaar saa let - vi ankom til Villar de Mazarife ca kl tre efter 25 km og syntes dagen var lang endnu og vi var ikke traette - saa er det man nemt ku komme til at gaa videre! Men det er jo det mine ben ikke synes om, de vil ikke gaa 30 km, selv om jeg ellers foeler at det ku jeg da nemt. Ankommet til saadan et lille ..... naa ja, det var ikke paent hvad jeg taenkte, men her sker bare ingenting. Ikke engang kirken er aaben. Vi gik en tur - vi har jo som sagt godt af at roere os lidt, spillede lidt bordfodbold, skrev kort og nu kl halv seks venter vi paa at vi kan faa mad. Det lader til at vi kan spise allerede kl syv!! Og vi kan faa morgenmad kl syv i morgen tidlig!! Hvor heldig kan man vaere!
Gisela moedte, der hvor hun overnattede en mand, der har braekket benet!! Han har nu gips paa og vandrer videre! Det er jeg nok ikke helt sikker paa at jeg ville goere?!
I formiddags moedte vi en kvinde fra Frankfurt (midt i tyverne), hun ankom til Leon i gaar. "Etwas spontan, musste weg, aerger auf der Arbeit". Jeg skal love for det var spontan! Hun havde ingen sovepose med (der er taepper i herbergerne, men uldtaepper der er brugt af maaange pilgrimme ;-( desuden er der koldt!), hun havde kun de bukser med hun har paa - cowboybukser! Havde allerede ondt i ryggen - jeg spurgte om hun havde piller med, ellers maate hun faa af mig. Naa ja, det havde hun vidst egentlig - men da hun fandt dem frem, viste det sig at holdbarhedsdatoen var udloebet i 2005! Hun fik lige lidt massage med smertestillende salve. Hun havde en stor sort vinter jakke paa, og der var meget varmt. Ingen forplejning, troede ikke der var saa langt mellem supermarkerne. Men vi havde meget, fint hun spiste lidt af det, saa var rygsaekken ikke saa tung. Desuden har hun kun 14 dage til de 300 km. Hun virkede meget opgivende.
Leif, jeg overvejede at gaa baglaens, men turde ikke. Proevede at gaa med min hage hvilende paa hojre skulder, saa fik hojre side af ansigtet sol. Gisela paastod at det ikke saa dumt ud at gaa saadan, men jeg stolede ikke helt paa det, saa det undlod jeg ogsaa. Skulle venstre side stadigvaek vaere brun naar jeg kommer hjem, vil jeg koebe selvbruner til den anden side.
Carl Juergen, fint med tre beskeder fra dig, jeg glaeder mig hver gang jeg ser at der er en besked, er glad for at hoere fra jer alle og er glad for at der er nogen der foelger mig. Ja man kan vandre Caminoen paa hesteryg, der er ogsaa en del der cykler. Tjah og saa er der nogen der tar den med bussen. Moedte en dame, der var paa bustursvandring.....de bliver koert fra sted til sted, gaar saa et stykke og bliver koert til hotel. De tar et stykker hvert aar i tre aar tror jeg, startede ved den franske graense. Hun var lidt frustreret, der var nogen i selskabet der var ret irriterende, hun var misundelig paa os, med rette.
Ikke mere herfra i dag, ha det godt derhjemme....

Fridag i Leon

2007-11-10T15:10:00.000+01:00

Erik - hvis du laeser dette her - ¡Feliz cumpleaños! (tillykke med foedselsdagen!!) Er vejret ligesaa godt hos jer som her i Leon (sol fra en skyfri himmel) eller er der storm og regnvejr paa din foedselsdag;-)
Dieter du er da vild - halvmaraton! Det er godt nok sejt! Det vil jeg ogsaa gerne ku! Det der med kold brusebad - det er i orden saadan lige hurtig, efter et varmt bad. Men starte dagen med kold bad og ingen morgenmad.......ikke lige til mit temperament! Du vil ikke oenske at vaere sammen med mig den dag!
Sov laenge i morges og noed at have et laekkert badevaerelse for os selv. Gisela og jeg skilles for i dag - hun vil finde et herberg, de har ikke plads til her, i det vaerelse vi fik i gaar. Men jeg har faaet et enkeltvaerelse - vil ikke trave rundt med rygsaek i dag for at finde noget andet. Vil hvile mine ben. Gaar dog lidt rundt i byen alligevel. I gaar saa vi Katedralen og i dag gaar jeg rundt og ser paa butikker. Helt rolig, Hans Joergen, jeg koeber ikke noget - alt hvad jeg koeber, som ikke kan spises, skal jeg slaebe paa! Der er ellers en del der ku friste! Maaske vi sku ta herned sammen paa ferie engang ;-)
Jeg bliver nok noed til at gaa tilbage et par dage! Jeg er blevet brun paa hoejre side af ansigtet! Naar jeg nu endelig faar lidt sund kuloer i ansigtet er det da droenirriterende at det kun er paa den ene side. Gisela synes godt nok et er bedre hvis jeg gaar baglaens et par dage - men det ser da ogsaa saa dumt ud - tror ogsaa det er svaert op af bjergene ;-)
Saa i kan godt hoere jeg er et oemt syn - brun i halvdelen af ansigtet - vableplaster paa taerne - forbinding paa skinnebenene (haevet udslaet fordi vi gik for langt forleden ;-) og stoettebind paa det ene knae! Men humoeret og vandrelysten er der ikke noget i vejen med :-)
Gisela og jeg har aftalt at moedes i morgen kl halv otte for at finde et sted hvor vi kan faa kaffe og saa vandre til Villar de Mazariffe. Naa vil jeg slaenge mig paa sengen og laese!
¡Adiós! og god weekend

Ottende vandredag, Reliegos - Leon 25 km

2007-11-10T14:53:00.000+01:00

Startede tidligt fra Reliegos - uden morgenmad naturligvis, vi kunne se den naeste by, der skulle man kunne faa morgenmad. Byen var nu laengere vaek en det saa ud til sa der gik naesten halvanden time inden vi kunne faa noget kaffe! Men saa var det ogsaa rigtig godt: Kaffe leche, stor snegl (ja den slags vi spiser til eftermiddagskaffen;-) og friskpresset juice. Vejen til Leon var lidt kedelig - vi gik ved siden af en staerkt trafikeret vej naesten hele tiden. Lige inden vi naaede Leon skulle vi bestige nogen bakker. Da vi saa Leon mente vi, at nu var vi ved at vaere der, men Leon er saa stor at det tog os over en time at naa ind til midtbyen. I naerheden af Katedralen fandt vi et meget fint Hostel. Stille og roligt - vi tog lidt ud for at se byen og for at spise en pizza. Der var ogsaa stille og roligt - indtil der kom ca 15 boern i ti til tolv aarsalderen! Jeg tror de holdt foedselsdaggfest, der var fire moedre med. Jeg har aldrig nogensinde hoert boern larme saa meget! Det var virkelig som om der var en flok paa 50 boern, der var sluppet fri fra et hjem for meget vanskelige boern. Det var umuligt at snakke sammen - musikken vi lige havde rost, kunne vi heller ikke hoere mere! Gisela mindede mig om, at jeg hele tiden havde undret mig over at vi saa saa lidt boern sagde at nu havde jeg da faaet de boern jeg havde efterlyst laenge ;-) Tilbage i herberget for at sove - hm....nu var der ikke roligt mere! Der var rigtig kommet liv i gaden og i en restaurant under Hostellet! Men vi gik alligevel tidlig i seng laeste og sov trods larmen fantastisk godt i de dejlige senge!

Syvende vandredag, fra Sahagun til Reliegos mindst 33 km!! 9 timer!!

2007-11-08T19:33:00.000+01:00

Gik allerede fra herberget kl halvotte! Sov ikke godt i nat - da jeg paa et tidspunkt skulle paa toilet opdagede jeg at der var to katte i soverummet!! Det er ikke saa godt for min nattesoevn! Kommer lige i tanker om, at der i gaar var en kat paa vores vej, som klagede saa meget, at Gisela syntes hun skulle fodre den med resten af hendes ost!! Jeg stod bare og undrede mig - sagde dog ingenting (hvad sir i saa!?). Ja og hvad tror i saa katten regnede med? Jep - den troede at den skulle med os! Saa da vi var kommet et godt stykke, med katte i haelen eller lige foran mine foedder(!!) maate Gisela vende om for at foelge den tilbage - jeg sagde stadigvaek ingenting - men dem der kender mig ved hvad jeg taenkte ;-)
Virkelig skoen vandredag i dag igen! I El Burgo Ranero fandt vi en bar, der havde aaben! Vi bestilte lidt Tapas (oliven, flute med fisk paa, aeg med roed peber paa - uhm). Uden at vi havde bestilt det serverede vaerten et glas.....et eller andet. Meget varmt og meget staerkt! Smagte godt, vi fandt ud af at det vidst var en slags bouillon (fiskebouillon?). Der kom en mand hen til os og spurgte om vi er tyskere - ja dels ;-) Han fortalte at han er Priester her i byen. At han elsker Tyskland og tyskerne, fordi han er musiker? Han gav os et smukt digt og skrev en personlig hilsen paa. Han fortalte at der er 17 k derfra og til Reliegios, det hoerte vi ikke rigtig, kom i tanker om det senere :-(
To andre pilgrimme, som ellers virkede mere energiske som vi ville ikke gaa laengere for i dag - der skulle vi maaske ogsaa have taenkt paa, hvad grunden var til det!!
Naa men vi vandrede frisk derud af og syntes begge, at vi havde en dejlig dag! Nem vandrevej igen! Da vi var ca en halv time fra maal, regnede Gisela ud at vi var gaaet over 30 km! Det var jeg helt sikker paa ikke passede! Men da vi omsider ankom til Reliegios troede jeg paa det! Jeg lagde mig paa en seng og troede aldrig jeg ville komme op igen. Mine ben gjorde (goer) bare saa ondt!! Her i byen er hverken supermarked eller bar som har aaben (men jordhuler igen - dem ville jeg gerne se indefra!). Men det er nu ogsaa ligemeget om de har aaben eller ej, jeg kan ikke bevaege mig nogensteder hen alligevel!! Men Gisela fik mig overtalt til at gaa ind i koekkenet for at spise den rest ost og appelsin jeg havde! Desuden fik jeg det halve af hendes lille drikkejoughurt og vi stjal lidt vin i koekkenet! Hun vil ogsaa overtale mig til at tage et brusebad - men vandet er iskoldt! Hun er ikke saa klog som hun kunne vaere! Men hun har smertestillende salve med - den vil jeg bruge om lidt!
Hvad tror i der kom mig i moede da vi kom ind i herberget! Rigtig gaettet en skraekkelig mjavende fed kat!! Bliver jeg mon forfulgt af katte!? Den var naturligvis ogsaa i soverummet!! Gisela har, for at vaere flink ved mig, ikke fodret den og sir hun vil goere det! Trods alle disse klager i dagens tekst - har vi det hyggeligt (og er lidt stolte over alle de km) og glaeder os til i morgen!

Sjette vandredag - Ledigos til Sahagun 18 km

2007-11-07T18:24:00.000+01:00

Sov laenge i dag - til halv otte i dag (gik foerst i seng omkring midnat:-) Herbergsfaderen havde sagt at der var mulighed for morgenmad omkring kl 8:25;-) Men da vi ikke havde set en levende sjael endnu lidt i halv ni tog vi afsted....uden morgenmad!! Det var ikke godt for mit humoer!! Men da vi kom til Terradillos des los Templarios fandt vi et spaendene pilgrimsherberg, hvor vi fik kaffe, flute med smoer og marmelade og smaa muffins! Hmmm....morgensurheden forsvandt som dug for solen! Det var som sagt et spaende sted fordi der er minder om Tempelridderne der - en orden der har sin begyndelse i starten af 1100 tallet for at beskytte christne pilgrimme (dengang var det farligt at vaere paa pilgrimsvandring!) Tempelridderne havde saerlige privilegier - bl.a. told og - skattefrihed.
EfterTerradillos kom vi til Morations et lille flegge. Der var der en bakke (hjemme ville jeg nok have kaldt det et lille bjerg ;-) deri var der doere og paa toppen var der skorstene, en af dem med fjernsynsantenne! Hm .... ville jo gerne have vidst hvem der bor i den slags huler! Vi kom til San Nicholas hvor vi holdt rast ved en meget fin herberg (lyder det som om vi holder rast hele tiden og gaar paa bar hele tiden - ok, det er vidst rigtig nok! Men jeg tror altsaa at vi er oppe paa at have vandret naesten 130 km nu. Saa lidt andet laver vi altsaa!)
Dagens maal varSahagun - lige foer vi naaede det, tog vi en lille omvej for at se et lille kappel (Ermita de la Virgen del fuente". Her var ogsa en fin plads med borde og baenke saa vi slog os ned for at spise resterne af den mad vi havde koebt til turen i gaar. Her var ogsaa en anden pilgrim - forstod paa ham at han er fra Canada. Han bad os om at fotografere ham. Vi traf ham senere i Sahagun, hvor han ogsaa havde indkvarteret sig. Denne gang i en kirke (ikke brugt som kirke mere men herberg, koncerter og kunstudstilling. Et spaendende sted med over 60 sovepladser i et rum! Pris 4 Euro for en overnatning. Jeg havde laest i min bog, at toiletterne stinker af ..... naa ikke saa godt i hvertfald! Det troede Gisela ikke paa, for det stod ikke i hendes bog! Det viste sig desvaerre, at de vidst havde glemt at skrive det i hendes bog! Desuden kan doerene til bruserne ikke laases. Naturligvis er der faelles soverum og bad og toilet! Men internet har de ogsaa i dette herberg. Ham der passer det her i eftermiddag er politibetjent. Vi skal nok tidlig i seng i aften, for der er ingen lys i soverummet :-(
I eftermiddag gikvi en tur i byen og fandt et sted der havde aabent (meget sjaeldent) Vi bestilte et glas vand og fik serveret et halvt aeg med mayonaise, asparges og reje til - det er vidst nok det der sorterer under Tapas, ikke ringe!Tilbage ved herberget satte jeg mig i paa trappen i solskin og skrev og laeste - kom i snak med en mand fra Holland. Man behoever ikke foele sig ensom her! Opdagede ogsaa at vor veninde Wencke fra Norge havde indkvarteret sig her - hende havde vi ellers ikke set i to dage.
Kom lige i tanke om at vi i gaar moedte to maend, der gik den forkerte vej paa Caminoen, de havde moedt hinanden paa Mallorca og var blevet enige om at vandre sammen.Foerst snakkede vi engelsk - indtil vi fandt ud af at de kom fra Tyskland - det gaar noget nemmere med kommunikationen paa tysk! De var vandret fra Portugal til Santiago og var nu pa vej hjem - maaske skulle de lige et smut over Rom endnu!! De havde taget dem en "Auszeit" paa et aar! Jeg haabede virkelig at de ikke ville spoerge, hvor vi var gaaet fra! Men vi slap ikke! Men pyt, jeg taenkte paa det Margaritta fra Belgien sagde til mig i samme situation "Hver vandring starter med foerste skridt".
Sidder forresten paa en restaurent og skriver bare for at faa tiden til at gaa til kl er otte - da kan vi nemlig faa en pilgrimsmenu ;-)

Femte vandredag Carrion des los Condes - Ledigos 24 km 7 timer

2007-11-07T00:03:00.000+01:00

I bogen, hvor vejen er beskrevet, stod der for dagens etappe, at man skulle soerge for at have proviant og nok vand med, fordi der ikke ville vaere mulighed for at koebe noget undervejs. Da min rygsaek i forvejen var tung og ikke plads til bare det mindst mere - traf jeg en tung beslutning - at sende mine dejlige varme bukser hjem. Lige nu er det saa varmt at det slet ikke er til at forestille sig at jeg for brug for dem, men hvem ved hvordan vejret er om bare en uge. Men det gav altsaa god plads i rygsaekken. Vi havde faaet forklaret at hvis vi fulgte Caminoen paa vej ud af byen ville vi finde posthuset. Det gjorde vi ikke, saa da vi syntes, at nu var vi ved at vaere for meget i udkanten af byen stoppede jeg en bil og spurgte hvor posthuset er - han kunne kun spansk og jeg kun soenderjysk. Men jeg viste ham den tykke kuvert og han forstod. Han fik os vist at vi var gaaet for langt. Sa vigik tilbage - da vi kom op, hvor vejen delte sig i to, holdt han der, for at vise os hvilken vej vi skulle gaa! De er da flinke her i Spanien. Gisela var meget traet af vejens beskaffenhed i dag! Jeg syntes den var lige som den skulle vaere. Lange lige straekninger paa grusvej (for store sten syntes hun), helt fladt og ensformigt. Hun var glad da der omsidder kom lidt bakker. I dag lignede det mere noget jeg er vandt til hjemmefra. Da vi kl halv to kom til dagens etappemaal efter 17 km fandt vi et herberg, hvor der var en bar, vi fik lidt at spise og drikke - jeg fik luftet mine vabler og saa blev vi enige om at vi vidst ikke var traette nok til at stoppe her. Sa vi tog lige fem km mere. Vi ankom til et lille flegge - Ledigos. Fik igen tildelt et meget fint to mands vaerelse og da vi havde vaeret i bad og vasket lidt toj satte vi os ind i baren. Der var stamgaester og der saa bestemt ikke ud til at man kunne faa mad her - men Gisela spurgte omsider og saa skal jeg ellers love for at de kom igang. Herbergsfatter gik i koekkenet og mor fik den hvide dug paa bordet ved siden at det vi sad ved. Der kom fine hvide stofservietter paa bordet og vinglas. Der blev serveret suppe (havde lige sagt til Gisela at det kunne vaere dejligt med suppe for en gangs skyld - saa vi kiggede noget da der kom en stor suppeterrin ind - det der med oenskerne virker maaske ogst uden sten, kors og lys;.). Da suppen var spist fik vi steaks og pommes fritter, derefter kunne vi vaelge mellem tre slags desserter. Naturligvis fik vi en flaske roedvin paa bordet - alt dette for syv euro pr person! Da vi efter maden ville paa internet kunne vi ikke faa det til at virke, computeren blev ved med at bede om en kode. Jeg hentede herbergsmanden og spurgte om han kunne hjaelpe. Vi fandt dog ud af at han ikke var klogere som vi - han proevde bl.a. at faa det til at virke ved adskillige gange at taende og slukke skaermen - han sagde en hel masse som vi ikke forstod (han kan slet ikke engelsk), da han omsidder var gaaet sad jeg laenge og "legede" med det og omsider lykkes det. Men jeg har boevl med at laegge billeder ind nu. Men nogen er der da kommet ind, se under "billedgalleri".

Fjerde vandredag - Fronistra - Corriòn de los Condes 20 km

2007-11-06T23:24:00.001+01:00

Dagens vandring - igen i straalende solskin! Det gik naesten lige ud af laandevejen hele tiden (grusvej langs med landevejen). De 20 km foeltes lidt kedelig og det var en meget nem tur - foeltes slet ikke som om vi var gaaet 20 km da vi ankom - maaske s0m det halve. Men det goer stadigvaek onde hist og her - altsa kun i foederne, benene, bagdelen og skuldrene. De kaemestore vabler goer ikke ondt! Jeg synes jo ellers nok jeg skulle kunne gaa disse straekninger uden at faa ondt - men det er nok bjerget og den tunge rygsaek der goer forskellen! Men det oedelaegger ikke glaeden og fornojelsen ved at vandre og ikke taenke paa ret meget andet end at vandre :-)
Undervejs kom vi forbi to kors, hvor pilgrimme har lagt sten omkring - som saa ofte foer paa turen. Jeg tror, at man oensker sig noget naar man laegger en sten. Det gjorde jeg saa, det var et meget konkret oenske - og det skulle ske i dag, det jeg oenskede mig, taenkte at det var helt urealistiskt at det ville kunne ske i dag - men min naeste tanke var "intet mindre vil jeg vaere tilfreds med;-) Da vi kom til kors nr. to paa dagens vandring gentog jeg oensket. Senere kom vi til en kirke, hvor der var en kasse, med glaslaag over. I kassen er der en masse lys, der ligner stearinlys - for 10 cent kan man faa den til at taende et lys. Gisela puttede penge i og sagde til mig at hun kun havde 20 cent saa det ene lys var mit! Selv om jeg taenkte, at nu virker det nok ikke, oenskede jeg mig det samme igen (gad vidst om det er meningen;-) Da vi lidt efter sad paa en baenk foran kirken kom der en sms med en besked. Det jeg havde oensket var netop sket i loebet af formiddagen! Jeg tror ikke paa den slags....proevede bare for sjov.....men det er da et pudsigt tilfaelde!! Toer nok ikke proeve igen!
Vi ankom til Carrion des los Condes og fandt klosteret Santa Clara (Albergue del Convento de Santa Clara (Klarrisenenorden)). Ham der modtog os kunne engelsk - men hold da op hvor han snakkede hurtig - det var som en baandoptager - han har vidst sagt det samme mange gange. Jeg synes i det hele taget at man snakker meget hurtig her i Spanien. Hurtig og hojt! Vi fik et lille fint to mands vaerelse (klostercelle). Vi gik tur i byen og fandt en blandet landhandel, hvor jeg kunne koebe mig et par sko (gaardsangersko tror jeg de hedder) de koster 5 euro. Jeg lod badetoeflerne staa i klosteret (undskyld Kristina) - maaske en eller anden bliver glad for dem? De er gode naar man er uheldig med snavsede badeforhold - men ikke gode at gaa med i byen om aftenen, naar man har lidt ondt i benene! Det var ikke saadan ligetil at finde noget at spise. Men det lykkedes dog at finde et sted. Hidtil har vi bare undret os over at maendene haenger rundt i barene baade morgen og aften - men her var der altsaa ogsa kvinder. De sad ved smaa borde og spilleden noget der ligner Ludo. Tjah andre lande andre skikke - gad vidst om jeg kan faa nogen af mine veninder til at tage med paa bar og spille Ludo? Senere paa aftenen traf jeg en ung kvinde i koekkenet i klosteret. Hun spurgte hvad jeg hedder - da hun hoerte det spurgte hun om jeg er Deutsch - nej, men jeg kan tysk sagde jeg. Det forstod hun ikke (det foregik paa englesk) jeg fortalte at jeg er dansker. Hun grinede og sagde at hun ville vide om jeg er Hollaender (Dutsch?), fordi mit navn er meget brugt der. Naa men vi fik opklaret misforstaaelsen - jeg er altsaa bedst til Soenderjysk! Hun er fra Belgien og har vaeret paa vandring siden midten af august. Hun fortalte at det var meget svaert gennem Belgien og Frankrig - der er ingen Herberger saa hun ringede paa ved folk og spurgte om hun maate overnatte der, eller sov i hoej. I den tid savnede hun meget at der var nogen der med aabne arme tog imod hende og sagde at de syntes det var saa flot hvad hun havde gang i! Det var rigtig godt at komme til Spanien sagde hun, der er det helt almindelig at vaere paa pilgrimsvandring, folk hilser og er hjaelpsomme, overalt er der mulighed for billig overnatning og billig pilgrimsmenu. De sidste tre fire dage var hun dog blevet meget udmattet. Saa nu havde hun besluttet sig for at vandre hveranden dag kun, ind til hun foeler sig frisk igen. Jeg spurgte om det ikke vil vaere svaert for hende at komme hjem igen efter saa lang vandring. Jo - maaske nok, men hun havde sagt sit lejemaal op og opmagiseneret alle hendes ting. Saa hun skal starte helt paa en frisk naar hun kommer hjem. Rigtig soed pige - hun hed forresten Margaritta! Gisela og jeg undrede os meget, da vi naest morgen saa at hun havde delt vaerelse med to maend! Det er jo almindeligt her paa Caminoen at kvinder og maend bor i samme soverum - men paa et nonnekloster!!
Svar paa kommentar: Tjah moster til min brors boern - det er jeg jo nok ikke. Derfor kan jeg jo godt hedde moster!! Spoerg bare alle mine dejlige nevoer og niecer om det!! (Faster lyder saa skrap og det er jeg jo i hvertfald ikke!! Vel??!!

Tredje vandredag - Castrojertz til Fròmista 25 km (ingen skridttaeller ligger et eller andet sted i bjergene)

2007-11-06T17:26:00.000+01:00

Efter en god nats soevn vandrede vi afsted i det flotteste vejr - igen! Vi var kun lige kommet lidt ud af byen - puha, der viste der sig et kaempe bjerg!! Hvorfor havde jeg ikke taget imod tilbuddet om rygsaektransport til naeste etappe? Jeg snakkede med "herbergsfaderen" om det. Det kostede 5 euro pr person - men der skulle minimum vaere 3 personer - ellers skulle jeg betale 15 euro! Var alligevel for naerig! Da jeg saa dette kaempe bjerg fortroed jeg! Helle de smaa muldvarpeskud jeg puster over at skulle bestige derhjemme er ingenting! Hvorfor traenede vi ikke lidt mere!? Du kan tro jeg taenkte paa dig! Jeg pustede og stoennede som et gammelt damplokomotiv! Det gik noget lettere for Gisela, hun kommer fra Schwarzwald der er lidt flere bjerge som hos os i DK. Eller er det fordi hun er bedre i form og vejer lidt mindre (hoejst 15 kg mindre;-) - nej vel? Der var mange pilgrimme bag os....men ikke laenge. De gik op af bjerget som om det ingenting var!! Usympatisk - de ku have holdt sig bag ved mig! Der var bl.a. to fra Mallorca - de kan tysk fordi de har med tyske turister at goere. De blev ved min side et stykke tid - men saa var de ogsaa vaek. Da jeg omsidder ankom paa toppen af bjerget, kom en spanier mig i moede og spurgte om jeg kommer fra DK (det havde de andre to fortalt) Hans svigerinde kommer fra Roskilde og har boet i Spanien i mange aar. Han kunne sige paa gensyn - jeg bad ham hilse svigerinden. Det var bare saa dejligt at have naaet toppen! Med rygsaek endda! Der var forresten en stigning paa 911 m - lyder maaske ikke ad meget, men det var nok for mig! Herfra havde vi en fantastisk flot udsigt! Vi holdt rast her og siden har jeg ikke set min skridttaeller - naa pyt med det. Det er lettere ned ad - men ikke mindre haardt for benene!
De smaa spanske byer undervejs er ret soevnige - der er virkelig ingen liv - vi kommer der vidst altid naar de sover til middag. Vi kan gaa gennem byer (de er saa smaa at vi egentlig ikke kan kalde dem byer) hvor vi ikke moeder andre levende vaesener end katte! Ja taenk forresten i den foerste herberg vi overnattede i kom der en kat ind om morgenen, jeg var gudskelov kommet ud af fjerene (soveposen) - for den sprang fra seng til seng - uhhh! Taenk saa var der nogen der smed mad hen til den - i soverummet!!
Undervejs moedte vi en pilgrim, der gik i den forkerte retning - altsaa imod os. Han havde en lille hund med. Han ligner en der kommer meget syd fra - Afrika? Han spurgte hvor vi kommer fra og fortalte at han er fra Frankrig. Han har vandret derfra og til Santiago. Nu er han undervejs hjem - uden penge. Jeg toemte min pung for moenter - Gisela troede vidst ikke rigtig paa ham, jeg maaske heller ikke, men jeg er maaske lidt naiv, eller lader tvivlen komme ham tilgode? Senere paa dagen betalte Gisela dog drikkevarer jeg havde bestilt - for at betale halvdelen af det jeg gav ham ;-)
Vi ankom til Fromista og fandt et herberg - fik stempel i passet og fik anvist vores vaeresle - der var plads til 12 i dette vaerelse og der blev fyldt op inden aften. Sov godt selv om der til at begynde med var en mand der snorkede mere end voldsomt! Gisela mener ikke man kan sove i faelles soverum naar man snorker saa hojt - puha bare jeg ikke komme til at snorke - Hans Joergen sir at det goer jeg tit - men jeg tror nu ikke rigtig paa det ;-) Der sov ogsaa nogen andre steder i huset, saa der var mange! Vi er altid spaendt paa hvordan bad og toilet ser ud - ogsaa her var det rigtig fint.
Her kunne vi bestille morgenmad - hvilket vidst ikke er saa almindelig. Vi fik at vide at det var fra kl syv - saa da sad vi klar. Vi troede vi skulle kaempe om en kop kaffe med tyve andre pilgrimme. Men de forsvandt alle og vi sad og ventede paa kaffen til klokken var naesten otte: Et stort krus kaffe med varm maelk, en juicebrik og en mini sandkage.
Hans Henrik: nej det var en trykfejl det med de to voksne boern ;-)
Antje: ja du har ret - det ender med at jeg laeser om morgenen i stedet for om natten - men godt er det ikke!
Nikolaj: du maa altsaa kunne overbevise dem i boernehaven om at de ikke kan holde bedsteforaeldredag naar din moster vandrer rundt hernede! Det gaar bare ikke!
Dieter: du er bare for d..! Forresten det der med den blinde date - jeg tror det er den rigtige jeg fandt! Men har dog ikke bedt om id ;-)
Jane: Ja jeg er sikker paa der sker noget med min doegnrytme - det er virkelig en omstilling!
Tak til jer alle der har sendt en kommentar - det er altsaa hyggeligt at hoere fra jer.

2. vandredag, d. 3. november 2007

2007-11-03T15:25:00.000+01:00

Skridt: 38917, km 26,42 (vandreturen til Castrojeriz var paa ca 21 km de oevrige fik vi ved at gaa rundt i byen, bla for at finde noget at spise - desuden syntes Gisela at vi havde godt af at gaa lidt;-)
Jeg var allerede frisk kl halv seks, saa det var lidt svaert, ville jo ikke vaekke de andre. Saa jeg satte mig i koekkenet og kiggede ud i luften - ikke lige min staerke side. Havde ikke engang faaet penge med fra soverummet til en kop kaffe! Efter ca tre kvarter kom den unge mand som ogsaa overnattede der ned i koekkenet. Han spurgte om jeg ville have kaffe - om jeg ville!!
Ca kl halv otte tog vi derfra. Fantastisk flot solskinsvejr og flot blaa himmel! Lidt varmere som i gaar, men man sir ogsaa at Burgos er en kold by! Vi gik op og op og op - og des laengere vi kom op, des mere taaget blev det! Men senere blev det rigtig flot igen. Gisela gik bare og oenskede sig et sted hvor hun kunne sidde i solen og drikke en kop kaffe (vi havde endnu ikke faaet morgenmad! Hen paa formiddagen gik hendes oenske i opfyldelse - i byen Honitas, fandt vi et rigtig fint sted, hvor vi kunne side ude og faa morgenmad - kaffe, flute og ost i bagende solskin!
Vi vandrede videre derudaf - Gisela bilde mig ind, at vi i San Antonio ville komme til en klosterruin, hvor der var nogen munke der ventede paa os med vin og hjemmebagt broed - hvad er det man siger forventningens glaede er den bedste glaede - nej hvor jeg glaedede mig ;-(
Vi drak vores medbragte vand og en mueslibar!
Vi er nu landet i en rigtig hyggelig by Castrojeriz her har vi fundet et dejligt refugie (med internet) saa her bliver vi til i morgen!

1. vandredag, 2. november 2007

2007-11-03T15:00:00.000+01:00

Skridt: 34081 km 23,17
Vi gik fra Burgos omkring kl halv ni - det er aabenbart tidligt i Spanien. Det var ikke saadan lige at komme af med penge for overnatningen (pension 15 Euro) eller at finde et sted, hvor vi kunne faa morgenmad. Men begge dele lykkes, og vi vandrede ud af Burgos i straalende solskin. Det var lidt koeligt, men det gjorde ikke noget! Burgos er en spaendende by - ku jeg godt taenke mig at besoege engang sammen med min husbond (helt rolig HJ med fly, tog eller bil ;-)
Paa vej ud af byen snakkede vi maaske lidt rigelig (altsaa Gisela snakkede) saa pludselig var der en mand der raabte ad os - vi var gaaet den forkerte retning! Det skulle ellers naesten ikke vaere muligt - ja ja nu sidder i nok og taenker "jo det er muligt for Elke - oev!". Der er gule pile og muslinger overalt. I Burgos by var der endda messingmuslinge paa fortovene. Naa men det viste os bare, at der er nogen der passer paa os, selv saa langt hjemmefra!! I det hele taget har vi kun moedt flinke mennesker her - haaber det fortsaetter! Det var en dejlig vandretur hele dagen, ret varmt (det havde vi slet ikke regnet med). Hen paa eftermiddagen kom vi til en lillebitte by, Hornillas, ved kirken ligger et dejlig refugie. Med koekken, bad og toilet og meget rent. Hospitalieroen der skulle naturligvis vide hvor vi kommer fra (de foerer stastistik). Da jeg gav ham mit pilgrimspas, sagde han tak! Jeg spurgte om han kan dansk - en lillebitte smule, sagde han. Han har vaeret i DK for et par aar siden. Arbejede som helikopterlaege i Odense og Koebenhavn! Nu som laege her. De fleste der hospitalieroer arbejder som frivillige i refugierne. I loebet af eftermiddagen kom der flere pilgrimme. To kvinder fra Spanien, en fra Frankrig, en mand paa cykel - tror han er fra Spanien og en kvinde fra Norge. Hun kom hen af vejen til os hvor vi sad paa en baenk. Hun saa meget meget traet ud. Hun gjorde tegn til at manglede et sted at sove og spise. Hun forstod ikke hvad vi sagde, saa jeg fulgte hende op til refugiet. Hun var saa glad og taknemlig at hun gav mig haanden og sagde tak - meget utydelig. Senere fandt jeg ud af at hun er fra Norge og er hoerehandicappet. Vi spiste sammen paa den eneste bar der findes i "byen" - det var meget hyggeligt, vi havde travlt med papir og blyant og fik paa den maade snakket sammen. Det gik ret godt med at sove - men jeg er jo ikke vant til at gaa i seng foer efter midnat - og saa skal jeg lige laese lidt endnu - den gaar ikke, naar man sover sammen med seks andre. Kommer jeg allerede i seng halv ti, er jeg jo frisk allerede kl halv seks - det dur jo heller ikke - puha kan jeg klare det i naesten fem uger ;-) Det er naesten en grund til at tage et hotelvaerelse for en enkelt nat!
Gisela og jeg var enige om at vandre sammen den foerste dag - men i aftes blev vi enige om, at vi godt kan holde hinanden ud en dag mere!
Alt i alt en rigtig god start paa min pilgrimsvandring!

Madrid!

2007-11-01T11:15:00.000+01:00

Saa fandt jeg en computer paa banegaarden i Madrid. Skulle dog lige ringe til KBh for at faa Hans Henriks hjaelp til at logge paa - de skriver jo spansk her;-( Men det lykkes - taenk jeg kunne laese spansk saa han kunne forstaa det!!
Flyveturen herned gik fint. Det var et flot syn der moedte os, da vi floej ind over Madrid omkring midnat! Da jeg kom ind i ankomsthallen var der en der sagde "Elke!" - se det var jo fornemt! Pablo havde bedt om at jeg sendte et billede, saa han kunne kende mig - det lykkes! Han skulle ogsaa hente to andre gaester fra DK, der vil holde et par feriedage hos dem!Elisabethe havde lavet mad til hos (kl var naesten et om natten!). Her til morgen koerte de mig ind til banegaarden og hjalp med med at koebe billet! Der var ikke plads i toget kl ti saa jeg drikker kaffe til kl halv to ;-) Har ikke moedt et menneske endnu der snakker soenderjysk - saa ham jeg koeber kaffe hos faar bare en haandfuld moenter, saa maa han tage hvad han har brug for! Pablo var saa flink at give mig alle deres tlf nr, deres adresse og hans visitkort til arbejdet - Pablo og Elisabeth er utrolig gaestfri og hjaeplsomme!! Tusind tak for det !! Det var ogsaa hyggeligt at moede deres venner! Gad vidst om jeg ville vaere ligesaa flink i en lignende situation?! Hans Henrik sendte her til morgen en sms. Han sir jeg skal laere at sige "Hola com estas" men altsaa inden jeg gaar rundt og siger det til alle og enhver vil jeg dog vide hvad det betyder (man kan aldrig vide hvad han lokker mig ud i!) Men altsaa "Hola" betyder: hej (taenkte jeg nu nok - lidt sprogkyndig er jeg da!) "Como estas" betyder: hvordan har du det? Svaret kan saa vaere "muy bien, gracias" Har ikke spurgt hvad det betyder, men gaetter paa at man svarer ligesom i DK "jo jak, det gaar fint" (ogsaa selv om det ikke gaar godt ;-)
Blev lige ringet op af Gisela - hende jeg har moedt i et vandreforum paa netet. Vi har aftalt at moedes ved Kathedralen i Burgos i aften kl 18. Vi har glemt at fortaelle hinanden hvordan vi ser ud - ikke noget med en roed rose i knaphullet eller lignende - mon det gaar godt? Det maa vaere det man kalder en "blind date", det har jeg aldrig proevet foer - mon jeg faar smag for det?
Ha det godt derhjemme Adiòs

Afsked

2007-10-30T22:52:00.000+01:00

Utroligt så mange der har sendt mig hilsener, enten direkte, eller per telefon, sms eller mail! Gaver har jeg også fået - en Schweitzer kniv af mine to dejlige unger, en bog, skytsengle, bogmærke, et brev jeg ikke må åbne endnu, også flere ting til låns - et kors til lommen, en lykkesten og et Dannebrogsflag......! I aften var vi til middag hos min mor - hun havde også inviteret Kristina, søskende, svoger, svigerinder, nevøer og niecer! Dejligt at sige ordentlig møjn til dem!!
Tak til alle jer alle sammen for alle hilsener, gode ønsker, tanker og gaver!

Nu sker det snart!

2007-10-29T20:12:00.000+01:00

28.10.07
Nu sker det snart! På onsdag tager jeg af sted! Jeg flyver fra Billund til Madrid. Ankommer der til midnat. Er så heldig, at min bror og svigerinde, Jes Peter og Katja har nogen venner i Madrid, så de har lige organiseret det sådan, at jeg bliver hentet i lufthavnen af Pablo, hvorefter vi kører hjem til ham og Elisabeth, hvor jeg så må overnatte! Dagen efter kører Pablo mig til toget, så jeg kan komme videre til Burgos!
Jeg regner med at starte på min vandretur d. 2. november.

I dag havde jeg en rigtig dejlig oplevelse! Jeg var til gudstjeneste i Egernsund kirke. Min præst og gode veninde, Sylvia Laue, havde tilbudt, at give mig en ”rejsevelsignelse” i denne gudstjeneste. Emnet i hendes prædiken var pilgrimsvandring. Desuden fik jeg en ”Jakobsmusling”, der er symbolet på Pilgrimsvandringen på Caminoen.
Det var virkelig en dejlig gudstjeneste, selv om jeg var lidt genert over den opmærksomhed jeg fik ;-) Det var også dejligt, at mine søskende, svigerinde, nevø, mor, husbond og datter dukkede op til denne gudstjeneste!!

Sylvia og mig

Billeder fra Ålborgvandringen

2007-10-05T23:21:00.001+02:00

Se billeder fra turen her PilgrimsturINordjylland

2007-09-25T07:54:00.000+02:00

Pilgrim?

Tanker omkring det der med at vandre og det at være pilgrim: "Pilgrim?", hvorfor spørgsmålstegnet? Jeg er ikke pilgrim, om jeg bliver det eller ej - står hen i det uvisse. Jeg er heller ikke sikker på at det er vigtigt. Jeg kan rigtig godt lide at vandre - så ja "vandrer" det må være det jeg er. Jeg besluttede mig i december 06 for at tage på pilgrimsvandring - da jeg traf beslutningen var det ikke pilgrim - men vandring - der var det afgørende. Det der med over længere tid at få lov til at gå, bare gå og gå - sætte det ene ben foran det andet, uden at skulle tænke på telefon, kalender og aftaler. Ja og dem der kender mig godt ved at ideen også kom fordi jeg ville være "lidt væk" når jeg har fødselsdag næste gang ;-).
Dagen efter min fødselsdag sidste år, stod jeg og tænkte på hvad jeg mon ville foretage mig når jeg har fødselsdag næste gang - samtidig sorterede jeg gamle aviser og tidsskrifter. To artikler, jeg havde revet ud af aviser for nok et halvt år siden, var blandt de gamle aviser. De handlede om pilgrimsvandring i Nord Spanien og jeg tænkte, ja det er da det du gør, du tar på vandretur i Nordspanien i forbindelse med fødselsdagen. Jeg har altid godt kunnet lide at vandre - men det der med pilgrimsvandring - det var ikke noget jeg nogensinde havde tænkt på. Jeg blev mere og mere bidt af tanken, begyndte at læse alt hvad jeg kunne komme i nærheden af om pilgrimsvandring. Når jeg får en idé, plejer jeg at være ret spontan og fortæller hurtig min husbond og mine børn om den. Det var anderledes denne gang, jeg var sikker på at alle, inkl min nærmeste familie, ville synes at nu rabler det for hende! Så der gik et par uger inden jeg luftede tanken for dem. Juleaften sagde jeg under en gåtur til min søn Hans Henrik, at jeg godt kunne tænke mig at ta på en lang vandretur engang. "Hvorfor gør du det så ikke?" Jeg havde ikke regnet med, at han syntes det var noget jeg (dårlig kondition og mange daglige forpligtelser), "bare kunne gøre". Men det syntes han - det var bare om at komme afsted. Jeg fortalte ham at turen faktisk lå i støbeskeen. Dagen efter, da jeg gik tur med min datter Kristina, fortalte jeg hende om mine planer - hun syntes det var vildt sejt og ville helst med! Opmuntret af min dejlige ungers reaktion, fortalte jeg min husbond Hans Jørgen om ideen - her var jeg virkelig meget forsigtig - ikke fordi han nogensinde har givet mig grund til at være bange for at komme med skøre ideer, men jeg syntes nok selv at det er vild luksus at tage hjemmefra i flere uger og dyrke mine egne interesser! Hans svar var "Det er da lige den rigtige måde for dig at holde din 50års fødselsdag på!" Hold da op hvor blev jeg glad - ikke fordi vi plejer at skulle give hinanden lov til det vi hver især gerne vil - men jeg syntes og det synes jeg stadigvæk, at det er vild luksus at slippe det herhjemme og arbejdet i 5 uger - for at dyrke mine egne interesser. Så jeg er meget taknemlig for min families opbakning. Opbakningen viser de også ved at blive ved med at interessere for mit "projekt" - ved at kunne blive ved med at holde ud at høre på mig når jeg snakker om det. Hans Henrik f.eks. ved at skaffe billige flybilletter til mig. Kristina f.eks. ved at købe bøger om vandring og om Caminoen til mig. Hans Jørgen ved at trylle madpakke frem og give mig et kærligt spark, for at få mig afsted på vandreture, når jeg egentlig har dårlig samvittighed over igen at bruge så meget tid på mig selv!
Tilbage til det der med at være vandrer og eller pilgrim - pilgrim er en troende på valfart til helligt sted. Tjah - udgangspunktet for mine planer var som sagt at jeg ville på en lang vandretur - det at jeg vandrer på Caminoen - hvor målet er Santiago de Compostella, der er et helligt sted - gør min vandring til en pilgrimsvandring.